Tirsdag den 6. december var der fødselsdag på Sebber skole. Skolen fyldte nemlig 70 år!

Alle børn og ansatte var samlet i skolens gymnastiksal for at fejre den runde dag.

Skolen, der stod klar i 1946, blev fejret med taler og sang. Derefter var der kagemand til alle.

Skolen kunne have stået færdig nogle år før 1946, men på grund af 2. verdenskrig blev murstenene gemt på de omkringliggende gårde, for at undgå, at tyskerne gjorde brug af dem. Efter krigen blev murstene fundet frem igen, og byggeriet blev påbegyndt. Skolen stod således klar til indvielse den 6. december 1946.