Troubaduren med rødder i Nibe og Nordjylland har udsendt ny musik.

Efter den flotte modtagelse af albummet »Fars sange« som udkom sidste år, opfølges albummet nu af en helt ny single: Når lygterne tændes. Herom fortæller Michael Vesterskov:

– Fra jeg var 11 år var jeg med min far ude at spille til kroballer, fødselsdage, bryllupper, ja fester i det hele taget. Nogle af sangene fra dengang er med mellemrum dukket op i min hukommelse, og inspireret mig til at indspille mine versioner af dem.

Det er en stor glæde at arbejde med disse danske evergreens. Der en uskyldighed og naivitet over dem, som går lige i hjertet. I en tid, hvor verden er i brand, og det er svært at finde ud af hvad der er hvad, og det hele kan virke uoverskueligt, giver det mig en vis ro at arbejde med sangene.

Når lygterne tændes skulle egentlig have været med på albummet Fars sange – Bagateller, men den blev fravalgt til fordel for Lysene tændes i byen – som i øvrigt lå 15 uger på dansktoppen.

Lyt her til Når lygterne tændes