Michael Vesterskov har ved et tilfælde fundet for længst glemte studieindspilninger. Han udgiver nu en EP med sange- ne, der har ligget og ventet tålmodigt i skuffen, og som nu endelig kommer til deres ret.

Sanger og komponist  Michael Vesterskov, der indledte sin musikalske karriere i Nibe, udgiver i februar 2018 en ny EP med navnet Outtakes, der er et destillat af singersongwritertraditionens stærkeste instrumenter og følelser. 

Outtakes’ fem sange er originale studieindspilningers råmix, der er blevet gemt og glemt i alt for lang tid. Michael Vesterskov ryddede op i sine gamle cd’er og masters, og faldt over en slidt skive, han ikke vidste hvor kom fra. Det viste sig at være råmixet til et halvt album med et band i storform, der hørbart er midt i en intens og kreativ periode. Masterbåndene er forsvundet, men indholdet på den gamle cd kunne heldigvis reddes. Sangene er indspillet i tiden omkring albummet Blossom From the Dirt (1997) og livealbummet Assemblage (2002), hvor Michael og orkester turnerede mellem små caféer, større spillesteder og festivaler. Michael siger selv om resultatet: – Jeg blev meget overrasket da jeg hørte de 5 sange – overrasket over, at jeg fuldstændigt havde glemt disse indspilninger og glad over, hvor godt jeg synes, vores sammenspil var. Og kunne ikke bære, hvis det ikke fik lov at udkomme. 

Michael Vesterskov og bandet spiller vindblæste rockmelodier med underspillede virkemidler og nordiske undertoner. Outtakes er mere end tilbageblevne rester.

Den nye EP udkommer den 9. februar.

Læs hele artiklen i Nibe Avis’ trykte udgave. LÆS HER

Læs mere – og lyt: http://outtakes.westwood.dk