Omkring kl. 20.00 torsdag den 21. juni kunne man som bilist risikere et knap så hyggeligt møde med en håndfuld heste på Løgstørvej ved Nibe.

Syv heste gik nemlig løs på vejen, hvilket blev anmeldt til politiet. Kort efter blev hestene indfanget igen, og ejeren beklagede: En låge var ikke blevet lukket korrekt. Hverken mennesker eller dyr kom til skade.

Kilde: Nordjyllands Politi, døgnrapporten.