Selv med en mere end 100-årig historie er det nu ikke muligt at drive det kendte Nibe Dyrskue videre i den nuværende form, erkender arrangørerne.

Nibe Håndværkerforening nærmer sig 150-året for sin stiftelse, og gennem flere end 100 år har foreningen stået bag det årlige Dyrskue i Nibe. Men nu er det imidlertid slut, fortæller malermester Kim B. Jensen, formand for Nibe Håndværkerforening.

– Det er bestemt ikke ulyst eller manglende kræfter til fortsat at stå for arrangementet af det årlige Nibe Dyrskue. Og publikum er fortsat trofaste gæster på skuet, der de seneste mange år har været en lokal begivenhed hvert år på Grundlovsdag, siger håndværkerformanden til Nibe Avis.

Færre udstillere, formelle krav og dokumentation . . .

LÆS HELE ARTIKLEN I DENNE UGES TRYKTE UDGAVE AF NIBE AVIS

FAKTA:

Nibe Dyrskue har de seneste mange år været det eneste dyrskue i Aalborg Kommune.

Skuet har med undtagelse af få år med udbrud af sygdomme, eksisteret i mere end 100 år.

For ca. 20 år siden var der også krise i arrangementet, men siden har alle – både professionelle kvægfolk, dommere m.v. og Nibe Håndværkerforenings medlemmer arbejdet gratis. Nibe Håndværkerforening har gentagne gange dækket et årligt underskud.

Nibe Håndværkerforenings bestyrelse og Dyrskueudvalget har efter samråd med en række udstillere nu besluttet ikke fremover at arrangere Nibe Dyrskue.

Formand for Nibe Håndværkerforening, malermester Kim B. Jensen: Vi er lydhøre overfor nye ideer.