Danmarks Befrielse 1945 markeres med levende lys.

Det er 4. maj - og aften. Tidligere var denne dag og aften forbundet med stor glæde og en vis ærefrygt. Dagen er nemlig ensbetydende med datoen for Danmarks befrielse fra den tyske besættelse under 2. verdenskrig, og for at markere, at den totale mørklægning af de danske byer samtidig blev givet fri denne majaften i 1945, satte danskerne levende lys i alle vinduer. 

Det blev en tradition, som blev fortsat mange år efter befrielsen – og den kan således fortsat opleves. Sådan som det her er tilfældet på Færchs Torv i Nibe, hvor familien Hansen og familien Møller holder traditionen i hævd. En tur rundt i det centrale Nibe onsdag aften afslørende sammenlagt en halv snes beboelser, hvor man fulgte traditionen.