FODBOLD: Serie 1

Helsted-Nibe

Målscorer: Andreas Schunck, Christian Lohse og Asbjørn Corfitz

Helsted-Nibe 4-3 (3-1)

Mål for Nibe: Andreas Schunck, Christian Lohse, Asbjørn Corfitz.

Nibe skulle lørdag på udebane op mod Helsted som - ud fra deres resultater - har smadret deres modstandere indtil nu i dette efterår. Det er blevet til sejre på 7-1, 4-1 og 5-0 så der ventede »De grønne ørne« noget af en mundfuld.

Nibe var til dagens kamp uden en småskadet Nicolai Nielsen samt træner Henrik Bruun. Henrik Bruun var blevet far til en dreng lørdag morgen - måske kommende Nibe spiller?

Taktikken var klar. Nibe skulle presse Helsted fra start og spille deres eget spil. Om spillerne var for ivrige eller ikke helt klar var uvis for efter 10 minutter stod der 3-0 og man frygtede nu det ville blive en yderst lang eftermiddag. Men spillerne fik vasket den forfærdelige start af sig og begyndte at kæmpe og spille det flotte spil de især spillede i foråret. Flere chancer til bl.a. Kenneth Lohse, Niclas Schunck og Andreas Schunck skabte optimisme og efter 30 minutter fik Nibe reduceret. Og hvilket mål. Andreas Schunck modtog bolden lidt over midten og gjorde ikke bare 1, men 2 Helsted spillere yderst rundtosset på vej ned mod mål før han bankede den op i nettaget.

I pausen var skuffelsen over de første 10 minutter stor, men både trænerteamet og spillerne prøvede at fokusere på de sidste 30 minutter og tage det med ud til 2. halveg.

Nibe kom stormende og pressede og pressede. Et flot indlæg fra Andreas Schunck på frisspark som Mathias Johansen snittede og på mirakuløst vis ramte målmanden i hovedet, et stolpeskud og flere andre situationer var Nibe tæt på. Men efter 20 minutter af 2. halveg lykkedes det endelig. Et flot angreb i Nibe´s højreside med 1-2 kombinationer endte med et indlæg og afslutning som Christian Lohse fulgte op på og reducerede til 2-3. Det satte for alvor gang i Nibe som kørte Helsted fuldstændig over med imponerende fight og fodbold. Efter 30 minutter gik det dog galt. Kenneth Lohse blev snydt for et kæmpe frisspark på Helsteds banehalvdel, hvor Helsted slog kontra med en lang bold som Martin Sandvej desværre ikke fik clearet og så stod der 4-2 og kampen virkede afgjort. Men blot et par minutter efter tog en af banens bedste, Andreas Bødker en flot solotur og afdriblede et par Helsted spillere hvorefter bolden blev lagt til Asbjørn Corfitz som scorede til 3-4. De sidste 10 minutter kæmpede Nibe bravt og var tæt på flere gange bl.a. med en stor chance til Andreas Schunck men målet udeblev.

De første 10 minutter kan truppen lære af. De sidste 80 minutter kan de tage med sig.

Næste kamp for Nibe er den yderst vigtige kamp hjemme mod Kristrupden kommende lørdag på Nibe Stadion.