Lørdag morgen var der mere trafik og interesse omkring Skomagertorvet i Nibe end tilfældet har været de seneste fire seneste måneder.

Anledningen var åkningen af SPAR købmandsforretningen i lokalerne efter KIWI Discount lukkede med udgangen af maj.

Den hidtidige driftsansvalige hos KIWI, Johnni Lindhardt Jensen er nu »rigtig« købmand på stedet, og lokalerne er de seneste uger blevet gennem-renoveret og med delvist nyt inventar.

Lørdag morgen var der så dømt åbning, og det kvitterede kunderne for i stort tal ved at møde op til morgenkaffe med efterfølgende åbning af butikken.

Finn Christiansen, koncept- og sortiments chef i SPAR Kæden, bød velkommen på købmandskædens vegne; både til SPAR konceptet i Nibe, til købmand Johnni Lindhardt Jensen og særligt til kunderne, som i stort tal var mødt op for at overvære butikkens åbning.

Finn Christiansen understregende i sin åbningstale bl.a., at den nye SPAR butik er totalt ny-indrettet efter et nyt koncept, som tilgodeser, at den drives af en lokal købmand. Der er særlige »gule priser« med stærkt prisbevidste varer og der er et særligt velkomst-koncept for de yngre kunder med bl.a. »to go« fødevarer. Indretningen er sket efter Johnni's og personalets egne erfaringer, og det vil fremover være købmanden selv i samarbejde med kunderne, der indretter og afgør hvilke varer, butikken skal føre – alt efter hvad der efterspørges. Vi er i SPAR kæden utroligt glade for, at Johnni som lokalkendt og erfaren købmand har sagt ja til at være lokal købmand her i Nibe, og det håber vi naturligvis, kunderne vil sætte pris på, sluttede Finn Christiansen.

Efterfølgende bød Johnni Lindhardt Jensen indenfor til de mange ventende kunder, der hurtigt orienterede sig og benyttede sig af det gode vareudvalg og mange gode åbningstilbud.

SPAR butikkens tilbud og vareudvalg kan de kommende uger følger i hver uges trykte udgave af Nibe Avis.

Det er fortsat det lokalt baserede ejendomsselskab A/S Skomagertorv, der udlejer lokalerne til den nye SPAR-forretning.

Der var omgående fyldt med kunder i den nye SPAR butik, hvor det særligt blev bemærket, at der er god plads at bevæge sig rundt på, når der handles.
Uden for den nye SPAR butik var der trængsel og store forventninger.