Der kommer lidt ekstra Hollywood stjernestøv på programmet, når Nibes KulturNat Festuge i næste uge løber af stabelen.

Torsdag aften d. 12. oktober er sangeren Bryan Rice nemlig på programmet ved en eksklusiv koncert i Nibe Kirke.

Bryan Rice er mest kendt for sangen »No Promises« fra 2005, og han har gentagne gange i TV stationers talentshow, bl.a. DR’s »Stjerne for en aften« med en 3. plads som resultat, og han har været solist på Nibe Festival.

Senest spillede Bryan Rice en hovedrolle i musicalen »I Love It«, som i sidste uge blev opført i Musikkens Hus i Aalborg. Her spillede han Ole Henriksen i den musikalske rejse over Ole Henriksens liv.

– At det er lykkedes at få Bryan Rice på plakaten til årets KulturNat Festuge er lidt af et scoop for os, siger holdet bag årets KulturNat Festuge, Anders Bergmann Kristensen og Willy Kær – godt hjulpet af Nibe Festivals Peter Møller Madsen som har skabt kontakten.