Holdet bag årets KulturNat i Nibe Anders Bergmann Kristensen og Willy Kær har gennem nogle måneder arbejdet på at sammensætte et attraktivt kulturprogram.

Her har det i år på baggrund af særlige tilskud og sponsorater været muligt at udvide KulturNattens program til en hel uge, hvor der i næste uge er arrangementer mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag.

De første fire dage begrænser sig til ét enkelt programpunkt pr. dag, mens KulturNat Festugen som tidligere kulminerer fredag med en mængde programpunkter.