Dygtige medarbejdere, gode samarbejdspartnere samt mod til innovation og nytænkning baner vejen for Dataproces’ første Gazelle-pris 

Nibe-virksomheden Dataproces kåres i 2017 som Gazelle af dagbladet Børsen – en titel som tildeles virksomheder i kontinuerlig vækst målt over de seneste fire regnskabsår.

– Engagerede og initiativrige medarbejdere er uden tvivl hovedforklaringen bag virksomhedens fortsatte fremgang og vækst , lyder det enstemmigt fra virksomhedens to direktører, Morten Lindblad og Kjartan Jensen.

Sammen stiftede de Dataproces i december 2011, og siden da har virksomheden befundet sig på en opadgående kurve med en løbende udvidelse af såvel medarbejderstab, som kundekreds og produktportefølje.

I dag er Dataproces et førende it- og konsulenthus, der tilbyder en bred vifte af digitale løsninger målrettet den offentlige sektor – primært kommunerne. Her er Dataproces især kendt for sine indtægtsoptimerende Big Data-analyser kendt under betegnelsen Digital Indtægtsoptimering®samt softwarerobotten MARC (Municipal Automatic Robot Caseworkser, der letter og effektiviserer administrative sags- og arbejdsgange ved at automatisere det tidskrævende, tunge tastearbejde. 

”Lige nu er der stor fokus på robotics og automatisering af manuelle processer, og det vil der uden tvivl også blive ved med at være i årene fremover - alene fordi udviklingen på området går helt enormt stærkt. Vores kunder kommer i stigende grad med ønsker og ideer til helt nye og smartere måder at gøre tingene på, og i den forbindelse er det en klar fordel for Dataproces, at vi har alle relevante fagligheder inhouse; jurister, økonomer, analytikere og softwareudviklere. Det gør os stærke og sikrer, at vores løsninger er både er innovative og langtidsholdbare”, udtaler direktør Morten Lindblad.

De officielle gazellekåringer finder sted fra oktober-december 2017 og er fordelt på seks lokationer landet over.