Arrangørerne af den kommende mandags foredrag på Nordjyllands Landbrugsskole – Menighedsrådene i den tidligere Nibe Kommune, landbrugsskolen og Kulturelt Samråd i Nibe – venter et massivt rykind, når den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen holder foredrag.

Af denne årsag er arrangementet flyttet til landbrugsskolens idrætshal, hvor der er god plads.

Bodil Jørgensen har medvirket i talrige danske produktioner – dels på teaterscener, dels på film og i TV-serier. 

Ved mandagens foredrag vil publikum stifte bekendtskab med flere sider af Bodil Jørgensen, som ud over at fortælle om oplevelser fra sin karriere, vil give smagsprøver som visefortolker, med sange fra sin karriere, akkompagneret af pianisten Bjarne Sahl.