22 deltagere før-julehyggede i »Huset«, Grønnegade med Kirsten og Mariannes flødeskumslagkager og småkager samt Birgits boller m. smør.

Snakken gik og sangstemmerne blev rørt med advents- og julesange, mens Jens akkompagnerede på harmonika.

Alle havde en lille pakke med, og disse blev nogenlunde jævnt fordelt, så næsten alle får en pakke med hjem v. hjælp af bankospil, beretter Birgit Sohn Christensen fra besøgstjenesten.

Endnu en hyggelig sammenkomst med smukt pyntet bord og så meget solskin ind ad vinduerne, så vi måtte dæmpe solen ved hjælp af persienner og gardiner.

Efter et par gode eftermiddagstimer sagde deltagerne tak for i dag og ønskede hinanden en glædelig jul, slutter Birgit Sohn Christensen.