Oplevelser på Solsidecentret i Nibe.

Hanne og Jens Jørgen Ørris bar for nylig efteråret ind på Solsidecentret i Nibe sammen med Solsidecentrets Venner og Nibe Røde Kors’ Besøgstjeneste. Det skete på den allersidste efterårsdag, nemlig 30. november.

– Jens Jørgens billeder viser rigtig flotte detaljer fra vor egn. Kæmpesvampe, der vokser som hylder på træernes side. Lysindfald i skoven. Voldsomme bølgesprøjt i Vesterhavet. Stemningsfuld solnedgang, heste på marken. Jo, det hele er med, og det er en fryd for øjet, konstaterer Birgit Sohn Christensen fra Røde Kors’ Besøgsvenner.

Der var endvidere advents- og før-julepynt, samt knas på bordene. Deltagerne sang om solskin og farver i november og forsømte heller ikke at synge Advent ind.