Nibe Turistforenings juletur gik i år til kulturbyen Aarhus. 57 medlemmer af foreningen kørte en tur til Aarhus, hvor de bl.a. så Mindeparken, med navnene på de faldne Sønderjyder i Tysk krigstjeneste.

Derefter gik turen til Marselisborg slot, hvor der var tid til en gåtur, hvor deltagerne blandt andet så Nibe Englen, kunstværket »Torso« af prins Henrik og udsigt over Aarhus Bugten. Turen sluttede i Den Gamle by, der var julepyntet.

Foreningens lokale tourguide Willy Kær var også guide på denne tur, som også markerede 80-året for stiftelsen af Turistforeningen for Nibe og Omegn.