Vi skriver marts i kalenderen, men sneen falder i disse dage, som var vinteren lige begyndt.

Først på året nåede Limfjorden lige netop at fryse til, inden der blev tøvejr – og så var der udsigt til forår.

Men sidst i februar tog Kong Vinter atter fat og sendte østlige vinde med vinter og sne ind over Danmark.

Så tog fjord-isen til igen, men de større mængder sne, som faldt i det sydlige Danmark, nåede ikke til Nordjylland. Indtil udgangen af den seneste weekend – og særligt mandag gav snevejret et pulver til os.