HÅNDBOLD - Serie 1, damer

Sæby HK - Nibe HK: 25-22

Mål for Nibe: Sofie Klitgaard 5 mål, Christina Bruun og Camilla Carlsen hver 4 mål, Anne Sofie Jensen og Kirstine Skadhauge hver 3 mål, Anne Baand 2 mål og Astrid Dalum 1 mål.

Søndag har Nibe Håndboldklubs bedste damehold været i Sæby og spille en ret afgørende kamp for forbliven i serie 1.

Nibeholdet startede kampen rigtig godt. Angrebsspillet bar præg af de seneste ugers træning, hvor spillerne har haft fokus på meget bevægelse, at spille hinanden gode og hele tiden variere opstillingen.

– Vi havde flere gode angreb, der førte til mål, men desværre havde vi det rigtig svært i forsvaret. Vi var oppe mod et stærkt rutineret hold med tidligere divisionsspillere, og de gjorde det godt i deres angrebsspi, erkender Nibes træner Annette Jensen og tilføjer: – Vores målmænd står begge med flere gode redninger, men har det ind imellem svært, da vores forsvar ikke står så godt.

Vi kom på et tidspunkt bagud med syv mål, men pigerne fortsatte og fik kampen sluttet rigtig flot af med en del scoringer på kontra og flotte frispilninger.

Nibe spiller sin næste kamp hjemme i Nibe Idræts- og KulturCenter på lørdag mod IK 1919 Aalborg - og slutter sæsonen på udebane en uge senere på udebane mod topholdet fra Strandby/Elling IF.
Nibes bedste damehold ligger inden kampen på lørdag midt i rækken, og det kræver mindst ét point mod IK 1919, hvis holdet ikke skal løbe en risiko for at skulle spille om at undgå nedrykning.