Alle påskedage har Kulturelt Samråd i Nibe åbent i den traditionelle Påskeudstilling, hvor kunstnere fra lokalområdet og fra andre dele af Nordjylland udstiller deres værker.

Udstillingen omfatter 19 kunstnere fra Nordjylland, hvor cirka halvdelen er fra lokalområdet. Der udstilles  både malerier, fotokunst, skulpturer, lertøj mv. Desuden udstilles også kunst fra unge kunstnere, der er i et uddannelsesforløb på Talentakademiet på Kulturskolen i Aalborg, BGK, Billedkunstnerisk grundkursus. Udstillingen indledes med en fernisering Skærtorsdag, hvor Årets Kulturpris samtidig vil blive uddelt.

Formand for Kulturelt Samråd Kristina Kristoffersen siger om årets udstilling:

– Vi forsøger hvert år at skabe en udstilling, der har høj kvalitet og samtidig viser forskellige kunstneriske udtryksformer. Vi arbejder ikke med temaer eller bestemte genre, da vi tror på, at forskelligheden i kunst er med til at udtrykke forskelligheden i mennesker.

Kunst kan både udtrykke tiden, stemninger, holdninger - både værdimæssige og politiske og samtidig vække følelser i os. 

I Kulturelt Samråd ønsker vi, at vores påskeudstilling både kan skabe stemning, refleksioner og følelser hos den enkelte, men vi håber samtidig, at vi kan inspirere til et par gode snakke om kunsten, om tiden, om stemninger, holdninger og følelser - både i udstillingen og bagefter hjemme ved påskefrokosten.

Kunstnerne i år er:
Mogens Nielsen
Joseph Jahn
Anny Hofmeister
Maiken Bilgrav
Erla Kjartansdottir Poulsen
Lise Nielsen
Jes Vestergaard
Birthe Kjærsgaard
Betina Jung
Karen Lisbeth Hansen
Tine Faurholdt
Anna Johannsdottir
Ole Jessen
Alf Nedergaard
Kjeld Jørgen Jensen
Birgit Rosa Larsen
Ellen Ahrenholt
Claus Brøndum
Troels Rise Larsen
Unge kunstnere fra Talentakademiet BGK, Kulturskolen.