24 nye roere på vej.

Lørdag indleder Nibe Roklub den nye sæson på vandet, og selv om vinteren fortsat strækker sine arme ud, er det faktisk to uger senere end tidligere år.

Samtidig med sæsonstarten tager klubben tre nye både i brug; hhv. en havkajak, en dobbelt-kajak og en ny robåd i glasfiber.

Inden længe starter så også instruktionen af i alt 26 nye roere, som indledes med øvelser i Aars Svømmehal, efterfulgt af et weekendkursus i starten af maj. Der er fortsat åbent for tilmelding af nye roere i robåds-klasserne for mindre hold, mens alle pladser for instruktion i kajak er besat.