FODBOLD - Serie 1, herrer

Nibe – Højslev 1-1 (1-1)
Målscorer : Henrik Bruun
Gule kort: Andreas Schunck, Andreas Bødker, Martin Sandvej og Henrik Bruun

Sæsonens anden hjemmekamp i serie var et møde mellem Nibe og Højslev. Begge hold havde en sejr og et nederlag i bagagen, så med en sejr ville der være 3 point ned til dagens modstander.

Nibe startede bedst, hvor især Nibes venstre side var modstanderen overlegne, godt ført an af veteranen Nicolai Nielsen. Det ene angreb efter det andet blev sat op ovre i den side og det var også herfra at chancen, for Nibes første scoring, kom. Kenneth Lohse røg til baglinjen og smækkede bolden ind over, en Højslevspiller tager bolden med hånden og dommeren peger resolut på pletten.

Henrik Bruun scorede sikkert til 1-0. Efter godt en halv time, blev Nibes centrale midt ramt af uheld. Martin Sandvej får et gult kort og Asbjørn Corfitz bliver savet midt over og måtte en tur ud og sidde i et stykke tid for at sunde sig. Et minut efter dette, scorede Højslev til 1-1. Et rigtigt centerforward mål af gæsternes forward. Stillingen holdt halvlegen ud.

2. halvleg startede med et overtag til gæsterne. De får spillet sig fre til et par chancer, men Mikkel Møller havde godt styr på afslutningerne. Henrik Bruun fik et gult kort for at lave et hårdt frispark. Resten af kampen blev kun til et par løse chancer til begge hold.

Tættest var Andreas Schunck som headede over mål, tæt under mål. Næste kamp er ude mod Nors, næste søndag kl 14.