Succes-historier, indlæg fra lokale klubber, input fra fremtidsforsker og debat om fremtidens seriefodbold.

Det er på menuen, når DBU Jylland og Nibe Avis inviterer klubberne til inspirationsaften i Nibe mandag den 28. maj.

– Hvordan fastholder og udvikler vi den lokale seriefodbold?

– Hvor er truslerne?

– Hvor er mulighederne?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som vil blive kastet op i luften, når DBU Jylland og Nibe Avis inviterer de lokale fodboldklubber til inspirations- og debataften om seriefodbolden i Ryomgård.

Arrangementet finder sted mandag den 28. maj kl. 18.30 - 21.00 i Nibe Boldklubs klubhus, Hobrovej 38, 9240 Nibe, og det er redaktør, Jacob Søndergaard fra Nibe Avis, der vil være tovholder på aftenens arrangement og binde de forskellige indlæg og kommentarer sammen.

Seriefodbolden er under stor forandring, og under stort pres fra mange sider. Derfor vil vi gerne sætte fokus på nogle af de udfordringer, som vi i fællesskab står over for. Men også nogle af de muligheder og styrker, som vi skal have opdyrket for at udvikle seriefodbolden. Det er det 5. møde af denne art i Jylland her i foråret, og de øvrige møder i Silkeborg, Esbjerg, Skive og Østervrå har samlet mange folk, og vi håber, at mange fodboldfolk vil møde op i Nibe og byde ind, både ledere, trænere og spillere, forklarer Ole Frandsen, der er turneringschef i DBU Jylland.

Lokale fodboldfolk med god indsigt i seriefodboldens aktuelle status vil give hvert deres oplæg til en efterfølgende debat. Fra AaB er det Kenneth Cortsen, fra St. Restrup IF er det Evald Lange Rise, fra Sebber IF er det Jesper Severinsen og fra Nibe Boldklub er det Knud Tobiasen.

Derudover vil fremtidsforsker og direktør i fremforsk, Jesper Bo Jensen, (via et video-indslag) give sit bud på seriefodboldens fremtidsmuligheder og udfordringer.

Det er gratis at deltage, og tilmelding skal finde sted senest den 22. maj til Ole Frandsen, DBU Jylland, på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Se opslaget her – eller nedenfor:

https://www.dbujylland.dk/nyheder/2018/maj/debatmoede-om-seniorfodbold-i-nibe