FODBOLD - Serie 1

Roslev - Nibe: 1-4 (0-1)

Målscorere for Nibe: 0-1 Andreas Schunck, 0-2 Asbjørn Corfitz, 1-3 Niclas Schunck, 1-4 Andreas Corfitz

Kampens spiller: Nicolai Nielsen

I 1970 blev der afholdt fordold-VM i Mexico. I opgøret mellem England og Brasilien havde verdens bedste målmand på daværende tidspunkt, Gordon Banks en redning som stadig, her 48 år senere betegnes for den bedste redning nogensinde. I opgøret kom verdens bedste angriber Pelé til vejrs og headede bolden ned i modsatte hjørne, men Gordon Banks kom på mirakuløs vis ned og fik bolden viftet over mål.

En solrig fredag i Roslev var godt 50 tilskuere vidne til noget lignende.

Nibe startede kampen mod Roslev yderst nervøst, hvor der de første 15 minutter blev lavet den ene fejl efter den anden. Langsomt fik Nibe dog kæmpet sig tilbage i opgøret og fik lagt et pres. Vi skulle helt frem til det 35 minut, før Nibe fik tilkæmpet sig kampens største store chance som også resulterede i mål. Christian Lohse lavede et flot pres og fik næsten umuligt kæmpet sig til bolden nede ved baglinjen, hvorefter han tog et par træk ind i banen og lagde bolden videre til Andreas Schunck, som sikkert gjorde det til 0-1. 5 minutter senere havde Niclas Schunck en stor mulighed på et flot indlæg fra brormand Andreas men han headede desværre over.

Anden halveg startede med et tungt pres fra Roslev. Efter 5 minutter havde hjemmeholdet et skud på overliggeren og blot 2 minutter senere fik Roslev straffespark. Her diskede Nicolai Nielsen op med helt igennem fremragende redning. Med et hårdt placeret skud helt ude ved den ene stolpe kom Nicolai flyvende og viftet op i luften som den førnævnte Gordon Banks. En redning, som da også betød, at han fik hele holdets stemmer efter kampen og dermed blev kampens spiller. Redningen kom på et vigtigt tidspunkt og det gav samtidig hele holdet positiv energi. I resten af kampen stod der stort set Nibe på det hele. Nibe kom på 0-2 hvor Andreas Schunck flot fandt Niclas i dybden, som tog en endnu flottere førsteberøring ind i feltet og lagde den til side til en fremadstormende Asbjørn Corfit, der sikkert kunne score sit femte mål i de seneste 6 kampe.

Kort tid efter scorede Roslev på hjørnespark, hvor Nibe lige tog sig en pause. Scoringen satte dog gang i drengene igen og 2 minutter efter scorede Niclas Schunck til 1-3. Nibe spillede resten af kampen fantastisk fodbold. Højt tempo, med disciplin, hurtige afleveringer og masser af løb for hinanden. Brødrene Corfitz var kreatørerne for den sidste scoring til 1-4 til Nibe. Asbjørn sendte en perfekt aflevering i dybden til Andreas som flot sendte bolden ind med venstrebenet til slutresultatet.

Med sejren sendte Nibe uigenkaldeligt dagens hjemmehold ned i serie 2, mens Nibe nu indtager en flot 3. plads i serie 1.

Endnu en fremragende holdindsats af Nibe, hvor de igen stepper op, når der er modgang. Udskifterne kom ind og gjorde en forskel. Andreas Bødker som kom ind fra anden halveg ændrede kampen fuldstændig og viste stort overblik og kreerede, dirigerede og brød Roslevs angreb. Andreas Corfitz kom ind og scorede. Debutanten i serie 1, Jakob Staun kom ind og spillede som en, der har spillet serie 1 hele sit liv. 

Nibes holdleder Allan Nicolajsen sender en stor tak til de tilskuere, som havde taget turen til Roslev.

Nu skal hele holdet gøre dette flotte forår færdigt. Lørdag i den kommende weekend er sidste hjemmekamp i foråret mod Kvik/Aalestrup. Allan Nicolajsen opfordrer til at møde op, for at støtte dette fantastiske fodboldhold og give dem den klapsalve efter kampen, som de fortjener.

Nicolai Nielsen: Vikarierede i målet og diskede op med en fantomredning à la VM 1970.