Det er en kærkommen tradition, at byens ældste får deres egen fest op til enhver festival i Nibe. Det sker selvfølgelig også i år.

Tidmand og harmonikaklub til byens ældste

Fredag d. 29. juni samles over 300 af byens ældste i Nibe Idræts- & KulturCenter til Ældrekoncerten.

I år kommer Bjørn Tidmand forbi og synger for og med de feststemte seniorer. Før og efter Tidmand underholder Nibe Harmonikaklub.

Det er ganske gratis at deltage, hvis man tilmelder sig via Ældre Sagens - til lejligheden - udvalgte kontaktpersoner.

Nibe Festival er selvfølgelig vært med kaffe og lagkage til Ældrekoncerten, som laves i samarbejde med Ældre Sagen i Nibe.