James Rasmussen startede som sanger i  1955 og kom i 1958  med i den legendariske danske gruppe »Four Jacks«, der nærmest lagde danskerne ned med hits gennem de første år af 1960’erne. Nu er den 80-årige sanger klar på scenen i Nibe torsdag.

Det sidste nulevende medlem af Danmarks vel nok allerførste »boyband«, nemlig Four Jacks, gæster torsdag Nibe og synger sammen med sin trio på Skomagertorvet – samtidig med, at Nibes forretninger holder »SALE« – med gode tilbud og aktiviteter i Nibes forretninger.

– Taler man om musik-feber og idoler, kan man roligt sammenligne nutidens respekt for Rasmus Seebach med det samme i forhold til datidens Four Jacks.

Populære og ombejlede var de, og musikken fik smilene frem hos publikum, når sange som »Åh, Marie, jeg vil hjem til dig«, »Mandalay«, »Taprer Ørn« og mange andre lød fra de fire altid velklædte herrer.

Historien:
Mod slutningen af 1958 blev James Rasmussen medlem af »Four Jacks« som afløser for Otto Brandenburg. Her kom han til at synge sammen med John Mogensen, Bent Werther og Poul Rudi.

LÆS HELE ARTIKLEN I DENNE UGES TRYKTE UDGAVE AF NIBE AVIS – LÆS HER

James Rasmussen (t.v.) har tidligere spillet i Nibe med sin trio. Her ved Sildemarkedet 2011, som samtidig var det næstsidste egentlige Sildemarked, der blev afholdt i Nibe. Tilbage i 1960’erne gæstede han også Nibe; dengang med Four Jacks.