Traditionen med guidede ture til fods rundt i Nibes gamle bydel og med bus i oplandet til den tidligere hovedby i kommunen, indledes i dag onsdag med en guidet bustur i Nibes vestlige opland med stop ved Lundbæk og ved Halkær Mølle.

Torsdag fortsætter turene med en guidet byvandring, som bl.a. fører deltagerne ad  stien »Over Sønderbakken«, som betegner kanten af det forhistoriske ishav.

Guide på turene er Nibe Turistforenings formand og byhistoriefortæller Willy Kær, der via et mangeårigt arbejde har oparbejdet stor viden om de steder, der passeres på turene. 

Turene fortsætter i de kommende to uger med guidede busture ad andre ruter og ligeledes guidede byvandringer med fortællinger om   nuværende og tidligere lokaliteter og folk, der har virket i Sildebyen.

Læs hele sommerens program: http://www.e-pages.dk/nibeavis/740734435/3