SÅ KOM TOUR DE TAXA HIMMERLAND TIL PARIS!!!

Deltagerne på cykelturen til Paris med det himmerlandske hold »Tour de Taxa« forlod torsdag d. 19. juli Julemærkehjemmet i Hobro og satte kursen mod Paris. Vi følger her holdets tur gennem Danmark, Tyskland, Holland, Beligen og Frankrig, til Paris, hvor Tour de Taxa ankommer fredag d. 27. juli.

Holdet har sendt Nibe Avis denne beretning (Beretningen opdateres, hvor seneste opdatering ligger først):

Etape 9. Soissons - PARIS. 124 km – 856 højdemeter.

Alle mand (m/k) har gennemført årets Tour i flot stil. Der var skruet lidt ned for varmen (heldigvis) så vi kunne nøjes med 31 grader i gennemsnit på den allersidste etape.

Vi kørte fra Soissons kl. 7.30 og var velsignet med skov og skygge de første 30-40 km – det var dejligt ovenpå torsdagens varme-prøve. Lidt over 12 ankom vi til P-pladsen udenfor Paris, hvor vi mødtes med alle da andre Tour de Taxa ryttere fra hele DK, og kl. 13.00 kørte vi sammen med holdet fra Sønderjylland og holdet fra Østjylland ind mod Paris. 

Team Himmerland var det største hold i år – med 45 ryttere. På indkørslen til Paris blev vi udvidet med én – for Københavnerholdet havde efterladt en rytter på mødestedet, da de var kørt 12.45. Så I bedste Tour de Taxa stil, “samlede vi ham op” og han kørte de sidste 40 km ind til centrum af Paris sammen med Team Himmerland.

De første 25-30 km var på cykelsti langs en af Seinens bifloder, og det er altså bare et helt fantastisk syn, når der er grøn/gule cykelryttere så langt øjet rækker. Efter “opvarmningen” langs vandet gik det for alvor løs med bykørsel i Paris! Det gik upåklageligt, alle holdt fuld koncentration og fik lukket af, så vi ikke fik scooter-kørere og andet godtfolk i feltet. Vi blev båret igennem Paris af masser af klapsalver, “Allez! Allez!”-tilråb og jubel fra fodgængerne. Det var HELT fantastisk. 

Kl. 15.33 svingede bagerste del af feltet op af Champs-Élysees og fik frit udsyn til Triumfbuen – og der var gåsehud på de fleste arme, selvom solen bagte med 40-42 grader på det tidspunkt. Vi cyklede hele vejen op til Triumfbuen, og cyklede rundt om den, inden vi lidt nede af Champs-Élysees svingede til højre mod Eiffeltårnet. Og her blev vi overrasket af et særdeles ukendt vejrfænomen. Regn?!? Der kom en hidsig byge som varede i rundt regnet 3 minutter, og selvom holdet kun har trænet i regnvejr en eneste gang i løbet af foråret og sommeren, så klarede alle ryttere også den udfordring i fineste stil. 

Få minutter efter trillede vi ind på Place Joffre og blev genforenet med famile og venner, der var rejst ned til Paris for at tage i mod os. Og lad os bare være ærlige. Der blev fældet en tåre eller to! Vi er rævestolte over at alle ryttere har gennemført Touren – og så kan følelserne godt sidde lidt udenpå det svedige cykeltøj, når man endelig når målet. 

Efter indtagelse af dejlig kold champagne sammen med venner og famile kørte vi de sidste 7 km til vores hotel. Der var lige tid til et hurtigt bad, og så satte vi kursen mod Mont Martre, hvor der var bestilt plads til os og de tilrejsende familiemedlemmer på en hyggelig restaurant. Vi havde en dejlig aften hvor der blev udvekslet masser af røverhistorier, og talt om alle de dejlige oplevelser vi har haft de seneste 9 dage, En dejlig afslutning på en dejlig Tour.

I dag er vi vågnet op til Paris med skyer og ca. 25 grader – og DET kan vi li’! Efter 9 dages konstant indsmøring i solcreme, føltes vi til sidst helt imprægnerede, med en fornemmelse af, at huden simpelthen ikke kunne absorbere mere. Så det ritual springer vi over i dag. Lørdagen er til fri afbenyttelse, og i morgen – søndag – venter afslutningen på Tour de France, inden en  del af rytterne og familie sætter sig ind i en bus og vender næsen mod DK. Andre bliver i Paris nogen dagen, og andre rejser videre på ferie herfra. 

Team Himmerland anno 2018 har fuldført missionen! 

Vi vil gerne takke alle, der har fulgt os på Touren - det er skønt at vide, at I har fulgt os. Tak!

Tour de Taxa holdet fra Himmerland er her samlet efter ankomsten til Paris.

Etape 8. Bouillon – Soissons. 168 km – 1.360 højdemeter.

Så er vi ENDELIG landet i Soissons. Vi har torsdag haft den varmeste dag på kontoret, man overhovedet kan forestille sig! Gennemsnitstemperaturen har været 32 grader (og vi startede rent faktisk i sølle 15) og max temperaturen har været oppe omkring 46-48 grader. Det var lige i overkanten… Heldigvis er vi tjekket ind på Hotel IBIS i Soissons, og var fri for selv at rede senge, og er max to personer om at dele et bad:-)

Dagen startede som planlagt med morgenmad 6.30 og afgang 7.30, og vi startede med en opkørsel på ca. 13 km. Heldigvis er den ikke ret stejl og det meste af den foregår i skov og skygge. Vi havde sendt en rytter i forvejen med et kamera, for at blive filmet, når vi krydsede grænsen til Frankrig. Men ak og ve! Det skilt der plejer at stå 9,2 km oppe af bjerget, og proklamere “Bienvenue a la France” – det var der slet ikke mere. Det var tilsynelandende pillet ned, grundet vejarbejde i området. Heldigvis fattede den fremsendte rytter mistanke, og han ventede på os i et sving, hvor vi blev filmet – INDE i Frankrig.

Herefter ventede resten af Ardennerne – og eftersom vi allerede kl. 11.00 kunne aflæse temperaturen til i nærheden af 40 grader, så blev det virkelig en hård og varm fornøjelse i dag. Flere ryttere måtte en tur i bilerne for at køle af i løbet af dagen, og vi har drukket ca. 2.500 liter vand tilsammen + cola, juice og saftevand på depoterne! Overvejende varmt vand, vel at mærke, for efter 10 minutter i drikkedunkene havde vandet opnået en temperatur meget tæt på luft-temperaturen. 

Det var et smukt landskab vi passerede i dag – med en del mindesteder for ofre fra 1. Verdenskrig. Vi kan også konstatere at området her, er hårdere ramt af tørken, end der hvor vi var i går. I går cyklede vi igennem frodige skove, og maddiken påstår de fik regnvand på forruden. Det fik de ikke i dag, og marker og afgrøder er lige så udtørrede her, som derhjemme.

Der blev holdt mange pauser i dag, fordi rytterne havde brug for vand, elektrolytter (salt og andre gode mineraler, som blandes i drikkevandet), druesukker og især KOLDE klude til at lægge omkring nakken eller under hjelmen. Det har virkelig været en varm dag, og selv de garvede ryttere, som har været med i op til 8 år, erklærer dagen i dag for den mest udmattende etape nogensinde. Alle ryttere melder KLAR til morgendagens etape – selvom flere af dem har oplevet spontane krampeanfald i lår og lægge efter ankomst.

Fredag er det slut for denne gang… Der triller vi ind i Paris, og genforenes med pårørende og venner, og hvem der i øvrigt har taget turen til Paris for at tage i mod os. Vi cykler fra hotellet her i Soissons kl. 7.30, og kører ca. 85 km ind til “det fælles mødested” hvor vi mødes med de øvrige fire Tour de Taxa hold. Derfra cykler vi de sidste knap 40 km sammen ind til Eiffeltårnet via Champs-Élysées og Triumfbuen. Det bliver SÅ stort og vi glæder os rigtig meget. I morgen aften har vi gallamiddag for hele holdet med pårørende oppe på en restaurant på Mont Martre. Det glæder vi os også til. 

Etape 7. Maastricht – Bouillon. 153 km – 1.503 højdemeter.

Dag nr. 7 er nu overstået. Det var en dejlig, varm dag, med masser af stigninger og masser af nedkørsler.

Vi startede fra Maastricht kl. 7.30 i morges, og havde – næsten vanen tro – en punktering lige fra start. Da den var fixet, kørte vi langs floden Maas og krydsede den et par gange. Det var et fantastisk syn lige fra morgenstunden, og vejret var tåleligt – vi startede ud i “sølle” 19 grader.

Efter ca. 20 km nærmede vi os Liege, og eftersom den er i kategorien “stor by” kørte vi også her “3 og 3”. Det gik som smurt, og vi kom igennem på næsten ingen tid. Der var ingen uro i feltet, og alle havde helt styr på at råbe kommandoer gennem feltet. Det tegner godt før Paris-kørslen på fredag.

På Team Himmerland hjælper vi hinanden. Vores motto er: “Vi kører ud sammen, og vi kommer hjem sammen” – og det gør vi hver dag! Det betyder blandt andet, at der i hver gruppe er to ryttere, som bliver tilbage, når vi har en defekt. Hvis kæden springer af, eller et hjul skal skiftes, hjælper de to ryttere med at køre den defekt-ramte rytter tilbage til gruppen. Hvis skæbnen vil, går det opad, når rytteren skal hjælpes tilbage – og så er det helt fantastisk med en hånd i ryggen. Efter Liege startede stigningerne. Og der var mange! I alt har vi kørt lidt over 1.500 højdemeter, og vi har haft nogen stejle nedkørsler efterfølgende. Alle rytterne klarede både op og nedture til UG med kryds og slange – selvom temperaturen i mellem tiden havde sneget sig op på 33-37 grader. Vi holdt lidt flere vand-pauser end normalt, så drikkedunkene kunne blive fyldt op. 

Kl. 17.15 ankom vi til Les Auberges de Jeunesse i Bouillon. Familiens overhoved har ikke skuffet – og har serviceret os til fulde med masser af lækker mad, og masser af engelsk med fransk accent.

Torsdag er der morgenmad kl. 6.30 og afgang kl. 7.30. Vi starter med at køre opad i ca. 13 km, og efter 5 km kører vi ind i Frankrig. Stigningen er ikke frygtindgydende, og er igennem en skov, så selvom vi angiveligt skal starte i 25 graders varme, så håber vi på en kølig start i skoven.

I morgen aften ankommer vi til Soissons og mangler derefter kun en sølle etape, før vi er i Paris.

Vi er holdt op med at tælle antal punkteringer. Der er et par stykker eller tre hver dag – så ingen rekorder bliver slået i år.  Alle bagdele er stadig hele (mestendels) – og humøret fejler i hvertfald ingenting.

Tour de Taxa holdet forlod onsdag morgen Maastricht med kurs mod Belgien. Her er de lokale ryttere med Maas floden i baggrunden.

Etape 6:  Reken – Maastricht. 180 km - 444 højdemeter.

Der var kaffe i morges – kombineret med 19 grader kl. 7.30 satte rammen for en god start på dag nr. 6. Nu sidder vi i Maastricht i Holland – vi passerede grænsen kl. 14.23 - og sveder! Men kan forstå at det gør I også hjemme i Danmark i disse dage. Dagens etape – som er Tourens længste - blev en lille smule kortere end først antaget, og vi endte på 180 km. Rytterne siger tak til kaptajnen og førerbilen for et virkelig flot stykke arbejde. Gennemsnitstemperaturen var på 30 grader, og dagens højeste temperatur var 41 grader. 

Vi sidder lige nu (kl. 21.45) HELT ude over floden Maas og nyder den milde sommeraften i Maastricht.

Vi har haft en flad etape, men med masser af bykørsel. Når vi kører ind i småbyer, samler vi grupperne, så vi hurtigt kommer ud på den anden side. Når vi kører igennem lidt større byer (og store byer) samles alle grupper, og vi kører “tre og tre”. Det vil sige alle rytterne kører i tre kolonner lige bagved førerbilen. På den måde kommer vi meget hurtigere igennem lyskryds, sving osv, og vi undgår farlige situationer, fordi vi fylder en hel vejbane, og dermed undgår hasarderede overhalinger af bagvedliggende biler. 

Det kræver en hel del koncentration at køre bykørsel, fordi man hele tiden skal holde sig tæt på rytteren foran, men samtidig være klar til at bremse ned, holde for rødt lys etc. Vi “larmer” meget, når vi kommer buldrende afsted, for det er vigtigt at kommandoerne om “lastbil bagfra”, “kant højre”, “hul venstre”, “bil forfra”, “chikane midt” og så fremdeles, når frem til ALLE ryttere i feltet, uanset om de kører forrest eller bagest.

Vi nåede først dagens mål kl. 18.15, selvom vi forlod Reken kl. 7.45. Eller måske var den 8.00, for igen i dag startede vi med punktering, inden vi forlod matriklen… Vi havde en punktering igen senere på etapen, og et enkelt “kædehop”, og det – sammen med sammen med et par “fyld-drikkedunkene-op-pauser” og en saddelpind, der røg helt i bund efter nærkontakt med et hul vejen – betød altså, at vi først trillede ind på StayOkay i Maastricht kl. 18.15. Vores kolleger fra Midtjylland var allerede ankommet, og vi skal sove på samme vandrehjem igen i morgen.

Hver dag når vi kommer i mål er der fælles udstrækning. I dag foregik det på græsplænen bag vandrehjemmet. Græsplæne er nok så meget sagt, for i lighed med græsplænerne derhjemme, er de hollandske plæner lige så gule og tørre. Der er stor forskel på hvor smidige rytterne er (læs: de mandlige ryttere er MEGET stive), så for nogen er det en sand fornøjelse at få strakt ud, og for andre er det en pinsel, bare at komme ned at ligge på plænen. Men det hele forgår under stor morskab, og er med til at markere overgangen fra arbejde til fritid.

I morgen… Pyha. Der venter første halvdel af Ardennerne. Etapen er “kun” på 160 km, men der er i omegnen af 1.500 højdemeter, så det bliver også en virkelig lang dag på kontoret. Vi lander på et lidt spartansk sted i Bouillon, med den skønneste udsigt NOGENSINDE, drevet af en katolsk familie. Familiens overhoved er Madame “hvad-hun-nu-hedder” og hun har den mest fortryllende engelske accent. Man bliver fuldstændig hensat til TV-serien ‘Allo ‘Allo når hun informerer om, hvornår morgenmaden serveres.

Alle har det godt – humøret er højt – øllene er kolde her i Maastricht. Vi er klar til bakkerne og Belgien i morgen! 

Seks nuværende og tidligere Nibenitter kører i denne uge fra Hobro til Paris. Fra venstre: Tommy Sandberg Madsen, Mogens Primdahl Vestergaard Jensen, Peder Bach, Ejler Jakobsen, Peter Barrit Sørensen og Tom Holm. Rytterne, der indgår i Tour de Taxa’s Himmerlands hold på i alt 47 ryttere, er her samlet mandag under en pause i Tyskland. Fredag ankommer de til Paris.

Etape 5: Garrel Petersfeld – Reken. 173 km - 523 højdemeter.

Så er vi ankommet til Jugendherberge Reken. Ikke verdens mest luksuriøse vandrehjem, men der er en seng til hver, og fælles bad i kælderen. Vi er nu over halvvejs i Paris – og de fem dage er da bare gået med lynets hast.

Vi kørte fra Garrel Petersfeld kl. 7.30 i morges, under tilråb og klapsalver fra vores kolleger på Team Østjylland – som jo overnattede samme sted som os. Vi mødes med dem igen tirsdag i Maastricht, og har hilst på hinanden flere gange undervejs i dag.

Formiddagsdepotet havde placeret sig 54 km fra afgang, og frokostdepot kom vi til efter 101 km. Det har været en varm dag med 26 grader i gennemsnit og en max temperatur på 39 grader. Stort set ingen vind og kun en enkelt sky i løbet af eftermiddagen.

Den eneste defekt vi har haft i dag, var da mekanikeren sprang sit gearkabel. De tyske bilister har vi ikke én eneste klage over. De viser hensyn, de holder tilbage for os, de dytter (venligt) og hilser på os. Det er en sand fornøjelse.

Helbredstilstanden på holdet er tip-top i orden. Der er mange, der dagligt får behandlinger af forskellig art – massage, akupunktur, zoneterapi, men det er for småskavanker som ømme skuldre, ømme knæ og deslige.

Det føles som om cyklerne har kørt sig i form i løbet af de seneste 4-5 dage. De ruller bare derudaf, og rytterne har fuldstændig styr på at sende kommandoer igennem feltet, og holde øje med om rytteren foran bremser, så man selv kan nå at få hold på cyklen. 

Tirsdag venter Tourens længste etape på 185 km, fra Reken til Maastricht. Endnu en forholdsvis flad etape, hvor vi på et tidspunkt sidste på eftermiddagen triller ind i Holland. Det bliver en lang og varm dag på kontoret, men vi glæder os.

Du kan gi’ et bidrag til Julemærkefonden via Team Himmerlands indsamling – alle bidrag er fradragsberettigede: https://dk.betternow.org/fundraisers/hej-vi-er-tour-de-taxa-himmerland 

Undervejs mandag gennem Tyskland var der pit-stop, og deltagerne holdt frokostpause.

Etape 4. Stade – Garrel Petersfeld. 173 km - 509 højdemeter.

Så er 4. etape gennemført i fin stil. Vi startede 7.30 fra Stade i vindstille vejr, 20 grader og let overskyet. Perfekt cykelvejr. Kl. 16.45 trillede vi ind på Jugendherberge Thülsfelder Talsperre – bedre kendt som “Am Campingplatz” i TDT-sprog. De sidste 70 km foregik i temmelig meget vind – som desværre vendte den forkerte vej. Så vi var lidt forblæste da vi kom i mål. Am Campingplatz er vi indlogeret på 4-6 personers værelser, så de seneste to dages “luksus” med indlogering på dobbeltværelser er slut for denne omgang. Men det er et dejligt sted, og vi bor her bl.a.  sammen med Tour de Taxa holdet fra Østjylland. 

Dagens planlagte 169 km blev udvidet en smule grundet et par Umleitungs – og det klarede holdet selvfølgelig også. Vores frokostdepot blev holdt i Bremen, 50 meter fra færgen som førte os trygt og sikkert over floden Weser – i øvrigt sammen med vores kolleger fra Østjylland. Færgeturen er en smule kortere ed Hals-Egense færgen, så den var hurtigt overstået. På færgen opnåede vi dagens højeste temperatur – 39 grader – så det var helt fint færgeturen ikke var længere. Dagens genenmsnitstemperatur endte på 24 grader.

Søndagens etape var meget flad, og det bekom os vel. Der er masser af energi i rytterne endnu, og det får vi brug for et par dage, når vi skal igennem Ardennerne. Vi kunne atter i dag konstatere, at når tyskerne sætter skilte op med teksten “Strassen-schaden” (Vej-skader) – så mener de det! Vi har kørt på utrolig dårlige veje både i går og i dag, men til tyskernes ros må vi sige, at de trods alt skilter med det!

Der er også tørt i Tyskland. Vi er kørt forbi svedne majsmarker og slatne kålmarker – og de er stort set færdige med at høste kornet hernede. Derudover har vi de seneste par dage set storke – i massevis! I dag cyklede vi forbi en mark, hvor der stod syv storke – det var et flot syn – og de var ret upåvirkede af vores tilstedeværelse.

Mandag venter en etape på 173 km til Reken. Ikke verdens bedste vandrehjem, men til gengæld en flad rute, og vejrudsigten siger max 3 m/s. Vi glæder os!

Ved Bremen i det nordlige Tyskland krydser TDT deltagerne her floden Weser.

Etape 3. Trop – Stade. 146 km - 303 højdemester 

Efter en lille bitte omvej ankom Team Himmerland til Stade ved halv fire-tiden, lørdag eftermiddag. Vi startede i mægtigt cykelvejr fra Kropp kl. 7.30 lørdag morgen, og har kørt – og sejlet – i det skønneste vejr hele dagen. 22-28 grader, næsten ingen vind og let overskyet. Efter 100 km nåede vi Glückstadt hvorfra færgen sejler over Elben. Da vi kom af færgen havde vi kun 30 km til destinationen – troede vi… For skæbnen ville det sådan, at vores førerbil ikke kom med samme færge som alle rytterne, så vi var overladt til Kaptajnens stifinder-gen – og det var lige på dagen åbenbart ikke så godt som antaget. I hvert fald blev det til en omvej på ca 15 km inden vi trillede ind på gårdspladsen ved Hotel Vier Linden i Stade. 

Defekter… I dag har vi haft tre punkteringer – så allerede nu har vi overhalet 2017-holdet, som på samtlige ni dage havde fem punkteringer. Derudover har vi haft et knækket kabel, som også blev fikset. Stor ros til mekanikeren – som er fingersnild og kan fixe stort set ALT. Undtagen lige gårsdagens defekt med brud på stellet.

Tour de Taxa er af natur et hjælpsomt folkefærd. I går hjalp nogen af rytterne en pige, med at få Bedstemor og Bedstemors kørestol på ret køl og i dag var der en lille tysk dreng der røg i grøften med cykel og hele gøjemøget. Ham fik vi hjulpet op, og en pose med nødder og rosiner fra en af rytterne samt en “High-five” fra en af de andre ryttere hjalp på humøret, og en tilkommende tysk kvinde fulgte ham derefter hjem til bedsteforældrene som boede 200 meter derfra.

Hvis nogen spekulerer over hvad vi får tiden til at gå med, når vi sidder på cyklerne, så kan vi løfte lidt af sløret for det her. Der tales MEGET om tilstanden i de nedre regioner! “Har du prøvet at smøre lidt til højre?” “Har du osse ondt dernede bagved?” “Smører du puden i bukserne, eller smører du direkte?”. Det er den slags fornøjeligheder vi fordriver tiden med, når vi alligevel skal sidde på cyklen i 6-10 timer dagligt.

Når vi kommer i mål er der en helt fast rutine. Vi skal indtage en restitutionsdrik, og vi skal strække ud. Derefter kan vi få udleveret bagage og værelsesnøgler. I dag foregik udstrækningen på en græsplæne – der efter dansk standard var MEGET grøn – men efter rytterne opfattelse var den nu alligevel halvtør. Så selvom dagens udstrækning foregik under en smule protest – så gik alligevel. For det gør det altid for Team Himmerland – vi lykkes med det meste, når vi gør det sammen.

Deltagerne på årets Tour de Taxa cykeltur mod Paris er her på vej med færge over Elben, vest for Hamburg.

Etape 2. Vejle – Kropp. 174 km - 760 højdemeter.

Så er vi for alvor kommet i gang! Med dagens etape på 174 km har vi nu overstået en af Tourens længste etaper. Det var en hård opvågning – med en hulens masse højdemeter lige fra start. Når man har tilbragt natten i Vejle, er man NØDT til at starte dagen med at cykle opad – så det gjorde vi.

I fantastisk vejr og i højt humør tilbagelagde Team Himmerland strækningen fra Vejle til Kropp i Tyskland. Det kan NOK være, at der er nogen i Danmark, der har set os i TV2 i går aftes. Vi er blevet vinket til, hujet efter, klappet af OG dyttet efter – på den gode måde, vel at mærke -  hele vejen fra Vejle til grænsen. Det var en sand fest – og det er bare så specielt, når en lastbilchauffør ruller vinduet ned, mens vi alle holder for rødt lys og råber “GOD TUR!” ud af vinduet. 

Defekt-statistikken er godt nok ikke alt for god… Vi startede dagen med en punktering allerede inden morgenmaden, og derudover havde vi endnu en punktering i løbet af dagen. Så med to punkteringer i går, og to punkteringer i dag er vi lige om lidt oppe på niveauet fra sidste år med i alt fem punkteringer! I dag havde vi ovenikøbet en mega-seriøs defekt, der betød at en af rytterne måtte “aflive” sin cykel – han knækkede simpelthen både geardrop, gearskifter samt stel på cyklen!!! Rytteren kom heldigvis ikke noget til – og heldigvis havde holdet en ekstra cykel, som den uheldige rytter nu kan bruge frem til Paris.

Holdets serviceteamet har igen leveret en tip-top service, og vi har fået serveret der lækreste depoter med rugbrød, pastasalat, sandwich OG P-tærter undervejs. Efter ankomst var behandlerteamet igen klar med akupunktur, massage, zoneterapi og Recover4You-produkter.

Efter 110 km trillede vi over grænsen til Tyskland, og havde frokost-depot ca. 50 meter inde i Tyskland. Herefter ventede 64 MEGET flade kilometer inden ankomst til Hotel Wikingerhof i Kropp, hvor vi nu er blevet indkvarteret på dobbeltværelser og har fået serveret en lækker, lækker 3-retters menu. 

Alle ryttere er i topform – humøret er højt, og væskebalancen opretholdes i hotellets Biergarten. I morgen venter sølle 130 flade km til Stade, hvor Hotel Vier Linden er klar til at tage i mod os. Undervejs skal vi med færge over Elben, og når vi er i mål i morgen aften har vi tilbagelagt 1/3 af Touren. Det er vildt! 

Nuværende og tidligere Nibenitter på årets Tour de Taxa – fra venstre: Tom Holm, Tommy Sandberg Madsen, Peder Bach, Peter Barrit Sørensen, Ejler Jakobsen og Mogens Jensen. Dagens Julius gik til Peter Barrit Sørensen for flest cyklede kilometer op til afgang – knap 4770 km.

Etape 1. Hobro-Vejle – 130 km og 1.000 højdemeter.

Så er Team Himmerland på vej mod Paris! Der var afgang fra Hobro Julemærkehjem kl. 10.00 i dag, og gårdspladsen sydede af spændte cykelryttere fra kl. 8.00. Borgmester i Mariagerfjord Kommune – Mogens Jespersen – sendte alle rytterne afsted mod Vejle med et par pæne ord. Der var masser af pårørende og Julemærkebørn mødt op for at sende os afsted – og tusind tak for det. Det var med gåsehud på armene at vi trillede ud af Julemærkehjemmets gårdsplads.

Det var en fantastisk start – og vi nåede helt i omegnen af 1 km fra Julemærkehjemmet inden vi havde den første defekt… Men sikken en! Der lød et BANG! Så højt, at det kunne høres i det meste af Hobro og omegn JSÅ var vi ligesom i gang – fik skiftet en cykelslange – og satte kursen mod 1. depot, som var placeret 50 km efter afgang. Lige før 1. depot blev vi mødt at et KÆMPEBANNER med teksten “Tour de Taxa Himmerland - GO Bedstefar”. Vi var mega-spændte på at finde ud af hvem “Bedstefar” var – for det er ingen hemmelighed at 98 % af holdets mandlige deltagere kunne være i målgruppenJMen det var Mogens Eriks børnebørn med forældre, der havde taget turen hen til os J

Indtil 1. depot blev vi fulgt temmelig tæt at et kamerahold fra TV2 Sporten – og vi kom på landsdækkende TV torsdag aften kl. 18.47 – med 2 fulde minutter i bedste sendetid!!! De interviewede vores Grand Old Man – Jørn Hermansen – som efter et hjerteanfald PÅ cyklen tilbage i 2015 nu er klar til at gennnemføre Touren til Paris. I kan se Jørn og holdets optræden på Facebook – på Tour de Taxa Team Himmerlands facebook-side, der hedder “Tour de Taxa Himmerland”.

Vi ankom til vandrehjemmet i Vejle kl. 16.30 og herefter var der almindelig forvirring – for en del ryttere var det jo første gang på Touren – så man skulle lige finde ud af rækkefølgen med udlevering af værelsesnøgler, sengetøj, personlige ejendele og slap-af-sko. Så var der fælles udstrækning – og derefter gik serviceholdet i gang! Der blev masseret, akupunkteret og zoneterapeutet til den store guldmedalje.

Fredag kørte man så næste etape på 173 km fra Vejle til Kropp i Tyskland.