Lene Frederiksen er netop tiltrådt som ny afdelingsdirektør i Jutlander Banks afdeling i Nibe.

Lene Frederiksen, der tidligere har været filialdirektør i Danske Bank i Nibe, indtil denne lukkede i 2016, har i mellemtiden været personlig rådgiver i bankens afdeling i Hasseris.

46-årige Lene Frederiksen har en 27 år lang karriere i Danske Bank bag sig. Hun begyndte som elev i bankens filial i Nibe i 1989. Karrieren har budt på stillinger i flere forskellige afdelinger i det nordjyske og et par år i hovedstadsområdet.

Fra 2005 til forsommeren 2016 var Lene filialdirektør, først i Støvring og siden i Nibe-filialen, indtil den blev nedlagt.

Lene Frederiksen bor sammen sine tre børn på 13, 14 og 18 år i Nibe, hvor hun er involveret i flere af byens lokale initiativer. Hun er medlem af Lions Club Nibe Guldgåsen, hun er værtsfamilie for Rotary Youth Exchange Programme, og hun er frivillig hjælper under Nibe Festival. Tidligere har hun udført foreningsarbejde for Nibe Handelsforening og Nibe Udviklingsråd.  

Som Jutlander Banks afdelingsdirektør i byen efterfølger hun Arne Segerstrøm, som har valgt at gå på pension efter 22 år som afdelingsdirektør i Nibe for Sparekassen Himmerland og Jutlander Bank.