Jan Buus Jensen, Hestebakken 39, Nibe, har 25 års jubilæum ved Hagens Fjedre A/S den 10. februar 2017.

Efter folkeskolens 10. klasse aftjente Jan Buus Jensen sin værnepligt som soldat. Herefter har han arbejdet i forskellige virksomheder inden han blev ansat ved Hagens Fjedre A/S den 10. februar 1992 som operatør og produktionsmedarbejder.

Jubilaren har, med et flot eksamensresultat, afsluttet industrioperatøruddannelsen den 2. april 2007.

Den 1. november 2008 blev Jan Buus Jensen udnævnt til produktionsleder for produktionen i Støvring, 

Jubilaren er værdsat af virksomheden og kollegaerne, og har i løbet af de 25 år været beskæftiget med programmering, opstilling og produktion af fjedre på avancerede maskiner. Som produktionsleder har jubilarens primære opgaver de seneste år været ledelse af alle medarbejdere i produktionen såvel på dag- som på aftenhold.

Jan Buus Jensen er meget arbejdsom, er faglig meget dygtig og en god leder, som får motiveret medarbejderne og skabt det overblik som gør, at produktionen gennemføres effektivt, så kunden får sine varer til aftalt tid. Jan Buus Jensen er meget vidende indenfor produktionen og dedikeret til sit arbejde. Derfor kommer jubilaren gerne med gode råd til sine medarbejdere til at opnå det bedste resultat i arbejdet, og skabe de nødvendige forbedringer i produktionen.

Jubilaren fejres ved et internt arrangement i firmaet.

Jan Buus Jensen