Den 17. januar 1948 mødtes to 3 årige drenge ved Esso Tanken i Søndergade i Nibe. Det var Peter Kjelgaard og Willy Kær.

Willy var med sine forældre ankommet til en ny tilværelse i Nibe, hvor forældrene havde overtaget tankstation og bilværksted.

Samme dag stod en tre årig dreng og spurgte om de skulle lege, og det har de så gjort siden.

Den 17. januar 2018 har de holdt sammen i 70 år. 

Siden barndomstiden flyttede de begge fra Nibe, Peter til Viborg og Willy til Aalborg og videre til Aarhus, men de holdt kontakt og mødtes med mellemrum.

Peter Kjelgaard startede egen arkitektfirma og arbejder stadig som arkitekt i Viborg – og det firma, han startede, har bl.a. tegnet den store bygning, der rummer varmeværket i den nordlige del af Viborg.

Willy Kær vendte tilbage til Nibe som tjener og taxichauffør, og er i dag bl.a. byhistoriefortæller og eventmager i Nibe.