Sanger, sangskriver – og de senere år også forfatter, Michael Vesterskov med rødder i Nibe og i Lundbæk, men nu bosiddende på Sjælland, havde for en stund fredag i sidsate uge forlagt scenen til Nibe, hvor Nibe Avis’ reception kortvarigt var omdannet til en intim koncertsal.

Anledningen var udgivelse og offentliggørelse af Michaels nye bog med små noveller, som giver god anledning til fordybelse.

Nogle af disse noveller handler om hans tid i Nibe omkring 1970, og i visse tilfælde gemt under andre navne, dukker »kendte personer« op i Michaels nye bog »Duemanden og andre fortællinger«.

Vednner, bekendte, branchefolk og et par fodbold-venner dukkede op ved release-receptionen.

Det var en veloplagt Michael Vesterskov, der præsenterede sin nye bog og ved samme lejlighed sang et par af sine sange.