Endnu to stærke, danske navne er nu offentliggjort på plakaten for 2017-udgaven af Nibe Festival.

Norddanmarks største festival i Nibe har sikret to velkendte publikumsfavoritter, der uden tvivl kan få hele Skalskoven til at synge, danse og kaste håndtegn.
 
L.O.C.
L.O.C. har været i gamet siden 1995, han har spillet på alle landets største scener, og nu vender han igen tilbage til Nibe Festival.
 Liam O'Connor er uden sammenligning kongen af Dansk rap, og med sin »Anno XV«-turné markerer han milepælene for 10 album, 15 år og 30 hits.
 Det bliver et show uden lige, når »Undskyld«, »Momentet« og for nyligt udsendte »10 fod høj« vælter Hestepladsen på Nibe Festival, lyder det fra festivalledelsen.

Phlake
Har om nogen haft et vildt 2016. Den fremadstormende duo har haft massive hits, udsolgte og anmelderroste koncerter, og en popularitet som sjældent er set mage.
 Phlake har ganske enkelt taget landet med storm, og Nibe Festival 2017 bliver ingen undtagelse.
 »Angel Zoo« og »Pregnant« har været to af årets ubestridt største hits, og nu vender de tilbage til Skalskoven, opgraderet, mere efterspurgt og i bedre form end nogensinde, fortæller talsmand og musikbooker Peter Møller Madsen, Nibe Festival.

Phlake - på programmet til sommerens Nibe Festival.