Torsdag aften havde Nibe Festival samlet repræsentanter for 28 foreninger, som hver især skulle have løn som fortjent for den frivillige indsats, der gøres på hvert års Nibe Festival.

I denne anledning var det overrækkelse af udbytte for den indsats, de 28 foreninger har udført i forbindelse med sidste års Nibe Festival – på alle områder, hvor foreningerne har aftale med Nibe Festival om en frivillig indsats. Hvert år supporteres de op mod 16.000 daglige festivalgæster af ca. 4000 frivillige, der udfører alt fra opsætning af hegn, billetsalg, salg af mad og drikkevarer, rengøring og oprydning.

Det var således en stolt bestyrelsesformand Thomas Larsen og ditto festivalleder Peter Møller Madsen, der kunne afsløre, at Nibe Festival 2016 havde været den historisk mest omfangsrige og havde slået alle tidligere rekorder med hensyn til omsætning, overskud – vigtigt denne torsdag aften: Også rekord for det beløb, Nibe Festival nu kunne udddele til de mange lokale foreninger rundt om i lokalområdet.

Efter betsyrelsesformand Thomas Larsens velkomst fik borgmester Thomas Kastrup-Larsen ordet som aftenens indbudte gæst. Også han roste Nibe Festivals mange initiativer og bestemt også den indsats, de mange frivillige gør for Nibe Festival. 

– Vi er fulde af beundring for den måde, Nibe Festival fungerer på – og I tager også udfordringerne; selv når Aalborg Kommune finder på at arrangere såvel DGI Landsstævne som Tall Ships Races i de samme dage som Nibe Festival. Og med den aktuelle melding om, at dette års Nibe Festival allerede nu sælger gode med billetter til dette års festival, tror jeg, vi begge parter er på rette vej, sagde Thomas Kastrup-Larsen og ønskede samtidig held og lykke med Nibe Festival 2017.

Nibe Festival kvitterede med at overrække borgmesteren en særlig Nibe-udgave af en VOLBEAT T-Shirt. Volbeat var jo i 2016 Nibe Festivals historisk største musikalske navn, og Thomas Kastrup-Larsen havde selv fornøjelsen af at opleve koncerten sammen med sin datter.

Peter Møller Madsen fulgte op med bl.a. disse ord:

Frivillighed, foreningskultur og festival – en festens dag

Vi kan dét med de 3 F´er i Danmark

Status for Nibe Festival 2016 er nu:

  • Rekordomsætning på godt 29.5 millioner
  • Mere end 16.000 ind flere af dagene
  • Og altså også rekordudlodning på små 1.400.000 inkl.
  • Ikke alene rekordfestival – og et år, hvor vi har strammet op omkring vores udtryk og grafiske identitet. Det glæder os meget.

Nu venter 2017

  • Har bevaret de flotte salgstal – så vi er meget optimistiske
  • Men også en festival, vi ift. billetsalgsstrukturen skal sadle om
  • Endnu en festival, hvor der sker nye ting i skoven og hvor nogle ting forandrer sig
  • Også en festival, hvor vi samtidig værner om traditionerne

Følgende foreninger har fået støtte efter udført frivilligt arbejde i 2016:
Shima Volleyball, Skørbæk Ejdrup Friskole, Nibe Boldklub, Nibe Roklub, Aggersund IF, Bislev IF, Nibe FDF, Nibe Volleyballklub, Vokslev Friskole, Nibe HK, Bislev-Nibe Badmintonklub, Nibe Røde Kors, Ø.Horum IF, Aalborg Basket, Støvring IF, St. Restrup IF Badminton, HK Star, Rollespilsklubben Dragen, Aalborg HK, Sørup IF, DCH Nibe, Nibe Jagtforening, Nibe Rotary Klub, Aars HK, Visse IF, Halkær Kro & Kulturhus, Aalborg Svømmeklub, Aab Ishockey.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen modtog ved sit besøg hos Nibe Festival en særlig Volbeat- T-Shirt - her flankeres han af festivalleder Peter Møller Madsen og bestyrelsesformand Thomas Larsen.

Repræsentanter for de 28 foreninger samlet ved uddelingen af de i alt 1,4 mio. kulturkroner.