Allerede ved den kommende udgave af Nibe Festival vil der være mulighed for – ud over brug af Dankort mv. og MobilePay – også at bruge en helt ny betalings løsning, som vil erstatte kontanter.

Det fremgik af torsdagens generalforsamling i Nibe Festival, hvor bestyrelsesformand Thomas Larsen på vegne af festivalbestyrelsen breakede nyheden.

Den kommende betalings løsning erstatter kontanter på hele festivalpladsen – således, at man kan overføre penge til sin personlige betalings-profil eller man kan ligefrem indsætte kontanter til den personlige betalingsprofil. Dette vil kunne ske flere steder på selve festivalpladsen. Derfra kan man så betale med den nye kontantløse ordning overalt på festivalpladsen.

Festivalens fordele – ud over en mere sikker omgang med kontanterne generelt – er også, at der til enhver tid er overblik over salg og omsætning – og de oplysninger, som kommer ud til bl.a. pressen, vil være meget mere præcise.

Nyheden opdateres.