Af: Peter Møller Madsen, festivalleder

Om ganske få dage offentliggør vi det 34. festivalprogram i Nibe.

Det tydeliggør endnu engang, at der er løbet meget vand igennem vores smukke bredning siden The Bats, Showgruppen, Humphrey og Hexan stod på Svend Vognmands lastbil den varme juli-lørdag i 1985.

Dengang – altså i 1985 og et par år frem bød vi kun på lokale navne. Det mest eksotiske ved programmet til den første festival var Humphrey fra Thulevej i Aalborg. Det absolutte hovednavn var dog lokale The Bats, som var dannet til lejligheden. Sand, Søe og Sille var byens stolthed efter deres storhedstid med Heavy Clouds. Havde der mon været en festival i Nibe, hvis ikke Heavy-drengene havde eksisteret i 70´erne og 80´erne.

The Bats - første Nibe Festival, 1985.

Vi skriver nu 2018, og har siden 1985 præsenteret tusindvis af danske navne og hundredvis af internationale navne. 

Hvorfor ikke bare danske navne?
Ja, det bliver vi ofte spurgt om. Og ja, på mange måder vil det give mening, for de danske navne kender vi alle, dem vil vi gerne opleve. Men sådan er det jo i hver en krog af Danmark. Det bliver vi stopfodret med. Vi præsenterer rigtigt gerne dansk musik – men vil altså også skille os ud, og der gør vi bl.a. på nedenstående vis:

- Ved at lave danske navne, som spiller få danske koncerter. I år er gode eksempler Mew, Alex Vargas, John Mogensen hyldesten med Rasmus Bjerg og Jacob Dinesen. Flere af dem giver kun én nordjysk koncert denne sommer – den i Nibe.

- Ved at booke nyt og måske også nichenavne.

- Og altså ved at booke internationale navne, som ofte kun spiller den ene koncert.

Katy Perry

Sometimes you win, sometimes you loose
Når vi nu så målrettet går efter, at vi hvert år kan præsentere noget nyt, noget eksklusivt og noget internationalt, så bevæger vi os også ud på lidt tyndere is – og risikerer også at få en kold dukkert. Til gengæld kommer vi også ofte hele over isen – og har dermed givet vores gæster en eksklusiv oplevelse, som de aldrig har fået før – eller ikke har forventet at få.

Hvorfor ikke bare danske navne?
Ja, det bliver vi ofte spurgt om. Og ja, på mange måder vil det give mening, for de danske navne kender vi alle, dem vil vi gerne opleve. Men sådan er det jo i hver en krog af Danmark. Det bliver vi stopfodret med.

Vi præsenterer rigtigt gerne dansk musik – men vil altså også skille os ud, og der gør vi bl.a. på nedenstående vis:

- Ved at lave danske navne, som spiller få danske koncerter. I år er gode eksempler Mew, Alex Vargas, John Mogensen hyldesten med Rasmus Bjerg og Jacob Dinesen. Flere af dem giver kun én nordjysk koncert denne sommer – den i Nibe.

- Ved at booke nyt og måske også nichenavne.

- Og altså ved at booke internationale navne, som ofte kun spiller den ene koncert.

Anyway – sejr, uafgjort eller nederlag. Vi fortsætter med at præsentere internationale navne. Vi glæder os meget til, at mægtige The Script i år rammer Nibe med alle deres hits og selveste Big Boi (Outkast) laver fest med egne numre og masser af Outkast. De to navne spiller udelukkende Nibe – midt i den smukke Skalskov. Og jo, selvfølgelig kommer Helmig, Seebach, Aqua, Dizzy Mizz Lizzy og alle de andre superfede danske navne også. De er helt sikkert fundamentet på Nibe.

Nogle af dem der sejrede eller tabte i Nibe

Her var vi var med i gennembruddet: Katy Perry (2009), James Bay (2015), Rae Sremmurd (2017), James Arthur (2014).

Her var sejren vel i bund og grund uundgåelig: Bryan Adams (2017), Volbeat (2016), The Offspring (2014), Gavin DeGraw (2012).

Den positive overraskelse: Scissor Sisters (2010), The Bloodhound Gang (2009), Walk Off The Earth (2016).

Legender som vi ikke ville ha´ været foruden: Kent (2008), Sheryl Crow (2008), Suede (2014), House Of Pain (2016), Simple Minds (2006).

Flad fornemmelse eller fejlcastet: Amy MacDonald (2009), Kelis (2014), Katie Melua (2015), Ceelo Green (2013), Ministry (2015).

LÆS DENNE KLUMME I DEN FEDE OPSÆTNING I NIBE AVIS' TRYKTE UDGAVE HER