Solen bager og festen er i fuld gang foran indgangen til Nibe Festival.

Ledelsen hos Nibe Festival behøver bestemt ikke eftersøge behovet for en stor og fed fest, når det gælder årets publikum, der i disse timer venter på at kunne indtage camp'en, for derefter at plante sin eksistens på Nibe Festival gennem godt og vel fire døgn.

I anlægget langs Nørregade ved Nibes indfaldsvej fra Aalborg, der i disse dage er afspærret for almindelig trafik, har festivalgæster i tusindvis taget ophold for at afvente, at der lukkes op for adgang til camp-områderne. Imens holdes der en sand fest, og hvor der skylles grundigt. I øl og måske stærkere drikke, men også i vand.

– Det er rigtigt vigtigt, at man drikker masser af vand samtidig med, at man indtager øl eller anden spiritus, lyder det fra sikkerheds- og førstehjælps folket, der også er til stede på Nibe Festival. Det samme gælder solcreme, selv om danskerne efter flere uger med høj sol, nok er ved at være vænnet til situationen.

Klokken 18 åbner festivalen portene, og så står kampen om de bedste teltpladser, inden det onsdag går løs med de første koncerter.

Tirsdag eftermiddag er der samlet tusindvis af forventningsfyldte festivaldeltagere i anlægges langs Nørregade.