Årets Nibe Festival er i gang, og det tegner for 34. gang til en oplevelse for festivalgæsterne.

Oplevelserne bliver nemt større og større år for år, og forud for de fire døgn med fest, musik og liv ligger et stort forarbejde. 

Nibe Festival er pumpende festrytmer 24 timer i døgnet gennem godt fire døgn. Mest intenst er det omkring camp’en og Måneskins- teltet, hvor tusinder af glade publikummer tirsdag til aften blev lukket ind og fandt hver sin teltplads. Fra i dag onsdag følger så alle andre, hvor starten går med børnekoncerten onsdag formiddag.

Fest fra time ét
– Fra onsdag middag starter den store fest, og der er ikke tale om, at vi starter blødt – nej, vi starter med »fuldt knald« på festivalprogrammet allerede fra onsdag, lyder det kontant fra festivalleder Peter Møller Madsen:

– Nibe SKAL være en fest, og det afspejler vi i såvel musikprogrammet som i, at vi på alle poster er klar til at tage imod vort store og dejlige publikum, som nu for de bedste betingelser for en god sommerfest!

Drik vand til!
Sidste år oplevede vi et par af dagene en temmelig våd festival med ret store mængder regn og mudder til følge. Det er der ikke noget, der i år tyder på. 

Tværtimod, så er der de kommende dage dømt sommer med efter danske forhold ret høje temperaturer. Derfor opfordrer festivalen kraftigt sine festivalgæster til også at drikke andet end øl og spiritus: Drik også vand, lyder rådet.

Pas også på solen
– Vi har i Danmark haft et forrygende godt forår, rent vejrmæssigt, så de fleste er godt fortrolige med solen. Men på festival får man også meget sol – og også her skal man passe på og bruge passende mængder solcreme, lyder rådet fra festivalens førstehjælps poster, som i øvrigt giver samme råd som festivalledelsen: Drik også masser af vand.

Og lad så nyde livet og musikken i Nibe!

 

 

 

 

 

 

 

Mikkel-Werenberg-Larsen