Mange mødte op for at blive introduceret til golfsporten

Sebber Kloster Golfklub holdt for nylig Åbent Hus for nye medlemmer, og med høj sol over baneanlægget var mange mødt op for at blive introduceret til golfsporten.

Efter de indledende øvelser med at lære at holde på golfudstyret, var de på lille bane sammen med hjælpere fra klubben.

Efter turen dernede var humøret højt hos alle deltagere og alle hyggede sig på terrassen med pølser og diskussionen gik lystigt. En del meldte sig på golfskole med det samme.

Klubben udtrak så en vinder af et golfskoleophold, og den heldige vinder blev Frederik B. Amtoft, Aalborg. Frederik starter på golfskole allerede onsdag i kommende uge.

Kaninmatcherne er kommet godt fra land og månedens vinder for april blev Knud Bjarne Nielsen med 92 point over 4 runder på Pay & Play banen.

Knud Bjarne Nielsen (t.v.) lykønskes her af Aage Pedersen fra begynderudvalget som vinder af april måneds kaninmatch.