HÅNDBOLD: Jyllandsserien herrer

Nibe HK -AIK Vejgaard 31-20 (16-11)

Mål for Nibe HK: Anders Droob 7, Mads Krogh 6, Mads Espensen 5, Andreas Bruunsgård 4, Rasmus Skoda 4, Christian Hedegaard 2, Mathias Johansen 2 og Frederik Dahl 1.

– Første kamp efter en pause er altid lidt svær; hvor står man, er vi i god nok form, og hvad satser vi på, siger træner Jan Frank.

Men i weekendens kamp mod AIK Vejgaard var hildet i hvert fald i god nok form, for drengene var fra start opsat på at denne kamp skulle sættes på plads fra start, så vi lagde ud med godt tempo i forsvar og angreb og bragte os hurtigt foran.
– Vejgaard fik nogle enkelte billige mål og vi brændte for mange oplagte chancer – men alligevel er vi nogenlunde tilfredse i pausen og fører 16-11, konstaterer Nibe-træneren.

2. halvleg går næsten magen til med fint tempo og ind imellem dejligt angrebsspil. Der mangler lige lidt i forsvaret, men kampen kører fint hjem på bedre tempo og bedre kondition end Aalborgenserne.

Mads Krogh , Anders Droob, Mads Espesen og Andreas Brunsgård havde fået gang i scoringen og godt spil, og dejligt igen at se Rasmus Skoda på vej tilbage med nogle dejlige hopskuds mål udefra. Og velkommen til Mathias Johansen, som lavede et par fine scoringer – men en rigtig god fight fra alle, konstaterer Jan Frank.

Træneren er i øvrigt enige med spillerne om, at alle skal et trin op i gear allerede onsdag, hvor modstanderen hedder Tårs, og kampen spilles allerede kl. 18.15 – og det må næsten være chikane, når man kommer langt fra. Men så er vi sat ekstra op sååå tak for det, lyder det fra en veltilfreds Jan Frank.

 

Nibes Mads Espensen spillede en stor kamp og scorede 5 mål.