4. runde af pokalturneringen Santander Cup

Terndrup/Blenstrup (s.1) – Nibe HK (JS): 22-29 (12-17)

Mal for Nibe HK: Kasper Højgård 7, Anders Droob 5, Magnus Veggerby 4, Mads Espensen 4, Mads Krogh 3, Christian Hedegård 2, Andreas Bruunsgård 1, Frederik Dahl 1, Frederik Skak 1, Rasmus Skoda 1 mål. 

Nibe Håndboldklubs bedste herrehold, der i det daglige spiller i Jyllandsserien, mødte i pokalturneringen Santander Cup topholdet Terndrup/Blenstrup fra serie 1, og såvel spillere som træner Jan Frank vidste, det kunne blive en svær opgave.

Drengene fra Nibe HK var klar fra start, og holdet buldrede derudad med god fight i forsvaret masser af kontra og flot grundspil. Efter 15 minutter fører Nibe med 2-10 og senere 6-13. Hjemmeholdet kom siden på 12-17 ved pausen.

I 2. halvleg kunne Nibe desværre ikke holde koncentrationen og hjemmeholdet fik faktisk lov til at komme på 20-22, men så tog Nibe-drengene sig sammen i slutningen af halvlegen og Nibe vandt med 22-29.

– Nu håber vi så at trække en rigtig sjov modstander i næste runde, hvor Nibe skal fortsætte pokal-eventyret, siger træner Jan Frank til Nibe Avis.

Tirsdag spiller Nibe hjemme mod Fjerritslev kl. 20,15 og vi håber på stor opbakning i hallen, kom og støt drengene, lyder opfordringen fra Jan Frank.