HÅNDBOLD - herrer, Jyllandsserien

Strandby Elling - Nibe HK 22-30 (10-14)

Mål for Nibe HK: Mads Krogh 5, Anders Droob 5, Rasmus Skoda 5, Mads Espensen 4, Frederik Dahl 4, Mathias Johansen 2, Andreas Bruunsgård 2, Casper Møller 2 og Frederik Skak 1.

Nibe mødte lørdag Strandby-Elling på udebane i et topopgør – og vi havde set frem til den kamp, så vi var spændte, men drengene var meget koncentrerede og klar, beretter Nibes træner Jan Frank.

Nibe startede lidt usikkert de første 7-8 min og kom bagud 4-2, men så var nerverne væk og resten af halvlegen spillede gæsterne godt med fint forsvar, gode kontraer og grundspil – og fører så 14-10 ved pausen.

2. halvleg forsætter på samme made. – Nibe spiller dejligt koncentreret og vi fører med 6 mål, men med 10 minutter igen får holdet 2 udvisninger og er kun fire spillere på banen. Men Nibenitterne får scoret og Michael Pedersen I målet klarer et par straffekast. Men modstanderne kommer alligevel på kun tre mål bagefter inden Nibe afslutter på fornem vis med en slutspurt og vinder med 30-22.

Nibe-træner Jan Frank: – Dejligt comeback til Frederik Skak, Casper Møller og Mathias Johansen. Men dejligt også at se Mads Krogh og Rasmus Skoda melde sig ind igen i angrebet.

Frederik Dahl spillede en god venstrefløj – og højre fløj Mads Espensen – ja, jeg kunne nævne alle navnene denne gang, for det var en rigtig god kamp – og god sejr, siger Jan Frank.

De samme to hold møder allerede igen på søndag hinanden. Jeg håber der her kommer rigtig mange og bakker op, så vi kan få en sejr og et rigtig godt udgangspunkt inden de sidste 4 kampe, slutter Jan Frank.