FODBOLD – Serie 3

Skalborg - St. Restrup IF: 2-1 (1-1)

Målscorer: 0-1: Anders Holt

Med udsigten til pokalopgøret mod Hadsund fra serie 1, og det faktum at St. Restrup IF ikke har det store at spille for i den ordinære turnering, gav St. Restrup-træner Michel Valdemar en række unge spillere chancen i lokalopgøret på udebane mod Skalborg. Dette gav en pause til flere af stamspillerne frem mod pokalopgøret.

Begge hold startede kampen meget jævnbyrdigt. Midtvejs i halvlegen blev St. Restrups Anders Holt sendt i dybden bag Skalborg-forsvaret. Han spurtede fra dem, og sendte bolden flot i mål til 0-1. Mod halvlegens slutning blev Skalborg tildelt et straffespark. Dette omsatte de med scoring til følge, og stillingen var derfor 1-1 ved pausen.

Anden halvleg var også på det jævne. St. Restrups spil bar præg af de mange nye konstellationer på banen, som gjorde spillet noget usammenhængende. Omvendt var det heller ikke alverden Skalborg havde at byde på. Derfor lignede det et langt stykke hen i halvlegen en pointdeling mellem de to hold. Men i dommerens sidste minutter fik Skalborg scoret til 2-1. Dette blev også resultatet af kampen.

St. Restrup IF's bedste herrehold i serie 3 spiller tirsdag aften på hjemmebane i Frejlev en kamp i DBU's Pokalturnering mod Hadsund Boldklub (serie 1)