Fredag op til pinse var der hektisk aktivitet på NB stadion. Dansk Boldspil Union var forbi med deres fantastiske pige- raket. Alle piger fra 5-11 år var inviteret og u15/16 pigerne stod klar til at guide pigerne igennem fodboldens skønne univers, fortæller Maria Sørensen fra Nibe Boldklubs Børne- og Unge udvalg. 

– Fodbolden er jo bare verdens bedste legetøj, og på denne særlige dag, kom den i spil på en sjov og anderledes måde. Ca 50 friske piger havde taget imod invitationen og da  ca. halvdelen af de fremmødte endnu ikke går til fodbold, syntes vi bestemt det var en stor succes. Vi håber selvfølgelig at se dem til træning i den kommende uge, så vi kan få endnu flere piger til at spille fodbold, fortæller Maria Sørensen.

Pigespillerne, der deltog i arrangementet med Pige-Raketten.