Den forløbne weekend deltog tolv hold fra Nibe Boldklub i »Ikast Cup«. Over hundrede børn i grønne dragter, og lige så mange trænere, forældre og søskende havde taget turen til Ikast. 

Ud over de mange kampe som skulle afvikles under stævnet, havde Nibe sit eget område på campen, hvor fællestelt og socialt samvær gav en flot ramme omkring arrangementet. 

Nibe Boldklub bemærkede sig godt i alle rækker, og der blev også hentet ædle metaller med hjem til Nibe: U10 pigerne fik sølv i sin gruppe. U11 pigerne der stillede i en U12 række hentet guldet, og det samme gjorde U9 drengene i første rækken efter en spændende finale som blev afgjort til Nibes fordel efter straffespark-konkurrence, idet kampen endte uafgjort 0-0 efter ordinær spilletid.

Belønnet for fair play både på banen og ved tilmelding

Nibe Boldklub vandt også Ikast Cups Fairplay pris, som arrangementets mest »retfærdige« klub. Denne pris var i konkurrence med alle andre deltagende klubber, og i juryens udnævnelse blev de to hovedbegrundelser fremhævet: I alle kampe gav dommerne points for fairplay, og her opnåede Nibe Boldklub flest points. Samtidig blev Nibe Boldklub berømmet for at have tilmeldt alle sine hold i det korrekte niveau på de enkelte hold.