FODBOLD, serie 1

Nibe – Kristrup 1-3 (1-1)

Mål for Nibe: Andreas Schunck

 Lørdagens runde bød på et bundopgør mellem Nibe og Kristrup. Gæsterne lå med 5 point mens Nibe lå med 4 point. En sejr til Kristrup ville give dem 8 point og et godt hul ned til bunden, mens 3 point til de grønne ville bringe dem over Kristrup.

Nibe havde til dagens kamp lavet 3 ændringer i forhold til sidste uges kamp. Andreas Corfitz, Emil Lassen og Casper Lohse var røget ud, mens de 3 rutinerede herrer, Henrik Bruun, Mick Andersen og Nicolai Nielsen var atter tilbage i den grønne trøje.

Et af kravene til dagens kamp, var at spillerne skulle være klar fra start og skulle give sig 110% for ens holdkammerater og tilskuere.

Det var også Nibe, der startede bedst. Gæsterne pakkede sig og stod og afventede hjemmeholdet langt ned på egen banehalvdel. Nibe pressede og pressede på, dog uden de kom til de helt åbne chancer.

Stik imod spil og chancer var det desværre gæsterne der kom foran 1-0. efter et par snævre driblinger, udplacerede en Kristrup-spiller, Lars Loft i målet.

Formstærke og evighedstalentet Asbjørn Corfitz sled og slæbte sig igennem midtbanen med bolden og serverede bolden i skøjterne af Andreas Schunck som let og elegant afdriblede en fremstormende Kristrupkeeper. Stillingen holdte halvlegen ud.

2. halvleg blev en noget kedelig affære, hvor ingen af holdene tilspillede sig målchancer. Med 20 minutter igen blev Kristrup en mand i undertal, da en spiller fik det gule kort. Blot 3 minutter efter fik endnu en Kristrupspiller et gult kort. Dette skulle man tro ville hjælpe Nibe til at lægge et betydeligt stort pres på gæsterne, men sådan gik det ikke. En Kristrupspiller fik bolden på kanten af feltet og med et drøn sendte han bolden op i det fjerneste hjørne. Til trods to mand i overtal lykkedes det ikke hjemmeholdet at komme frem til nogle chancer.

I de døende sekunder, fik gæsterne en kontra og lukkede og slukkede til 1-3.

Endnu et nederlag til samlingen til det unge Nibemandskab. Næste kamp er ude mod Ulbjerg som ligeledes ligger i den tunge ende af tabellen.