FODBOLD - herre serie 3

St. Restrup IF - Øster Sundby: 3-3 (2-2)

Målscorer: 1-0: Jens Holt, 2-1, 3-2: Malthe Kristensen

St. Restrup IF har startet sæsonen perfekt op med otte sejre i otte opgør. Denne stime skulle holdet forsøge at følge op på, på hjemmebanen i Frejlev mod Øster Sundby. St. Restrup IF havde vundet det første indbyrdes opgør med 1-3 i Øster Sundby.

Omvendt var det også en ærgerlig St. Restrup-træner, Michel Valdemar, som inden kampen kunne konstatere, at AaB ikke stillede til start i serie 3 mod RIF's nærmeste forfølgere fra Nordens Paris. Det er yderst kritisabelt når en klub som AaB gør dette - og det er ikke første gang i sæsonen. Samme scenarie udspillede sig, da de udeblev mod Skalborg, fortalte St. Restrup-træneren

St. Restrup IF startede kampen mod Øster Sundby som lyn og torden. Efter 2 minutter hamrede Jens Holt en returbold fra et hjørnespark i mål til 1-0. Glæden varierede kort, da Øster Sundby udlignede til 1-1 efter 11 minutters spil. Efter 20 minutter blev Jens Holt nedlagt i Øster Sundbys målfelt. Straffespark dømte dommeren korrekt. Malthe Kristensen scorede sikkert på dette til 2-1. Inden pausen fik Øster Sundby udlignet til 2-2, som var stillingen ved pausen.

Anden halvleg bar præg af, at St. Restrup IF havde flere spillere, som undervejs måtte lade sig udskifte med skader. Dermed blev St. Restrup-holdets bredde sat på en prøve. En prøve, som efter 85 minutter virkede til at bestå. Malthe Kristensen sendte nemlig bolden i mål til 3-2 på hovedstød efter et hjørnespark. Men dybt inde i dommeres overtid gav St. Restrup-holdet et dumt frispark væk på kanten af målfeltet. Denne mulighed tog Øster Sundby-holdet imod. Bolden blev sendt op i det ene målhjørne til slutresultatet 3-3.