HÅNDBOLD - damer, serie 1

Nibe HK - IK 1919 Aalborg: 25-23 (12-13)

Mål for Nibe: Frederikke Primdahl 5, Camilla Carlsen 5, Sofie Klitgaard 4, Anne Sofie Jensen, Anne Baand og Astrid Dalum hver 3, Marie Dalum og Carina Henriksen hver 1 mål.

Torsdag i den forløbne uge spillede Nibe Håndboldklubs bedste damehold på hjemmebane imod IK 1919 fra Aalborg. Alle spillere var klar til kamp, og kæmpede fra start til slut i kampen.
Pigerne leverede en rigtig flot holdindsats med flere flotte præstationer. Især vores unge målmand Lærke Alberg’s præstation i målet gjorde en stor forskel, understreger træner Annette Jensen. Lærke havde mange vigtige redninger, der var med til, at vi fik vores første sejr i sæsonen. Vi startede kampen med at komme bagud med syv mål. Vi kom godt tilbage, og ved halvleg stod der 12-13. Trods vores unge hold formåede pigerne at spille med ro og overblik i en meget tæt 2. halvleg, som samlet gav os sejren, beretter Annette Jensen.

Nibe-træneren udtrykker stor anerkendelse af  publikums støtte på vores hjemmebane i Nibe Idræts- & KulturCenter, ogi håber selvfølgelig på flere sejre. 

–     –     –

Vester Hassing - Nibe HK: 24-15 (11-8)

Mål for Nibe: Sofie Klitgaard 4 mål, Marie Dalum, Anne Baand og Anne Sofie Jensen hver 3 mål, Frederikke Primdahl 1 mål.

Søndag spillede holdet på udebane i Vester Hassing. – Vi vidste på forhånd at det ville blive en svær kamp. Vi skulle spille mod et hold med noget mere rutine, end vi har på vores hold. Vester Hassing har specielt en rigtig dygtig spiller, som vi vidste ville kræve en del af vores opmærksomhed på banen, siger Annette Jensen til Nibe Avis. 
I lange perioder af kampen fik vi løst vores forsvarsspil rigtig godt, men desværre kneb det med scoringer i den anden ende. 
I anden halvleg blev det rigtig svært at finde løsninger i angrebsspillet, og det smittede af på vores returløb, erkender Annette Jensen.