HÅNDBOLD, 3. division, herrer

Nibe HK – Aalestrup IF 29-31 (15-15)

Mål for Nibe: Mads Krogh 7 mål, Andreas Brunsgaard 6 mål, Frederik Skak 5 mål, Magnus Veggerby og Frederik Dahl hver 3 mål, Rasmus Skoda og Anders Droob hver 2 mål, Andreas Sondrup 1 mål.

Det blev til et ærgerligt nederlag til Aalestrup IF i Nibe Hallen torsdag aften.

– Aalestrup formåede klogt at trække tempoet ud af kampen, så vores spillere kom til at stå alt for passivt i forsvaret, så de kloge og dygtige bagspillere fra Aalestrup fik let ved at score mod os.

Samtidig formåede vi ikke at holde højt tempo i angrebet, som er alt afgørende for at slå et godt hold som Aalestrup I de afgørende minutter i anden halvleg, forcerer vi spillet og kommer ti lat lave nogle dumme fejl som promte bliver straffet. Det var reelt det der afgjorde kampen til Aalestrups fordel udtaler træner Jan Frank efter kampen.

Første halvleg var meget lige, begge hold skiftedes til at føre halvlegen igennem, så pausestillingen var ganske lige med 15 – 15

Anden halvleg bliver næsten en kopi af første halvleg, med skiftende føringer til begge hold. Først er det Aalestrup der kommer foran med 2 mål, Nibe slår tilbage og kommer foran midt i halvlegen, men formår ikke at holde føringen og bliver hentet af Aalestrup med 7 minutter igen. På 4 minutter derefter i halvlegen scorer Aalestrup 4 mål i træk og afgør reelt kampen inden Nibe scorer de 2 sidste mål, så kampen ender med et nederlag til Nibe HK på 29-31.

– Vi vidste godt, at det ville blive en tæt kamp, og at Aalestrup er et godt og rutineret hold med mange divisionskampe i bagagen. Derfor er det også ekstra ærgerligt, at det igen er 4 minutter sidst i anden halvleg, der afgør kampen, hvor vi mister fokus og forfalder til at spille individuelt i stedet for at holde spilkonceptet.

Det er det, der gør virkelig ondt på drengene her bagefter kampen, og selvom det er en hård lektie, må vi alle forsøge at lære af den til de næste tætte kampe der venter, udtaler holdleder Morten Dahl.

Næste kamp bliver lørdag d. 25 november på en svær udebane mod 1. divisionsreserverne fra Skive.

Frederik Dahl fri til skud – bagest Mads Krogh.