Lørdag hos DcH Nibe var det agility og rally, der afholdt konkurrence og i begge discipliner var der mere spænding end der plejer at være.

I agility begynder klasse blev det Mette Reinstein og Diva som vandt med en gennemsnitlig løbstid på 67,5 sekunder, Lone Juul og Max blev nummer 2 med en gennemsnitlig løbstid på 75,25.

I rally begynderklasse var der så meget spænding på, da de 3 placeringer, der gav pokaler, alle endte på samme pointtal.  Pludselig var det tiden, der var den afgørende faktor for vinderen, og det blev Tina Bjørslev og Vilas med 88 point og tiden 1:35, der indtog 1. pladsen. 2 pladsen gik til Anne-Mette Mørk og Nynne med 88 point og tiden 1:37. 3. pladsen gik til Jane Kappel og Maggie med 88 point og tiden 2:15

I rally øvet klasse blev det Lene Hørup og Nala, der indtog 1. pladsen med 90 point. Anne-Mette Mørk og Berta blev nr. 2 med 86 point. 

Søndag blev der afholdt lydighedskonkurrence. 

I konkurrencen for Unghunde, hvor max. point er 110, blev Agnes Andresen og Kaya nr, 1 med 97 point, Mette Vejen og Otto blev nr. 2 med 94 point og Carsten Guldhammer og Luna blev nr. 3 med 89,5 point. 

I C klassen blev Mogens P. V. Jensen og Zantos nr. 1 med 134,5 point ud af 150 mulige.  Det var ekvipagens 1. halve oprykning til B klassen. 2. pladsen gik til Frederik Patzlaff og Ludvig med 123,25 point. Dette høje pointtal var nok til, at ekvipagen fik deres sidste oprykning til B klassen

I B klassen blev det Pia Reintoft og hendes kun 16 måneder gamle hund, Emma, der løb af med sejren. De scorede 151,5 point ud af 200 mulige. 2. pladsen gik til Karin Munk og Bosse med 146,3 point. 3. pladsen gik til Kaj Erik Madsen og Cæsar med 129,95 point. Ret flot af Kaj Erik Madsen at starte konkurrence, da det kun er 2 dage siden, han kunne smide krykkerne efter et brud i foden. I A klassen scorede Dolly Toft og Bibi 225,1 point.

 

Fra venstre Jane Kappel, Anne-Mette Mørk, Tina Bjørslev og Lene Hørup. Rally vinderne.