HÅNDBOLD: 3. division, herrer

Nibe Håndboldklubs bedste herrehold i 3. division hentede lørdag et vigtigt point på udebane mod topholdet Stoholm IF

Stoholm IF - Nibe HK: 21-21 (12-9)

Mål for Nibe: Frederik Skak 5 mål, Andreas Brunsgaard og Frederik Dahl Johansen hver 4 mål, Magnus Veggerby, Andreas Bang, Mikkel Pedersen og Anders Møller Droob alle 2 mål.

Det var en meget svær opgave, Nibe HK’s 3 divisions hold skulle på som det første i anden halvdel af sæsonen. Ikke nok med, at holdet skulle møde rækkens tophold, men Nibe var også ramt af to skader og en karantæne, på 3 af holdets faste spillere. – Vi var derfor noget spændte på, om vi kunne stå distancen, gennem hele kampen mod 1. divisions reserverne fra Stoholm IF, sagde holdleder Morten Dahl Johansen til Nibe Avis før afgang til Stoholm.

I første halvleg bølgede kampen frem og tilbage, men hele tiden med Stoholm i teten. Det var ligesom Nibe HK aldrig fik bidt sig helt fast, og var derfor hele tiden bagud med 2-3 mål, men stadig uden at Nibe var ude af kampen. I slutningen af halvlegen er det ligesom om at Stoholm mistede pusten lidt og Nibe HK kan gå pause kun bagud 12 – 9.

I anden halvlegs start byttes der i starten mål, så Nibe HK kom ikke tættere på, selvom de spiller rigtig godt både i forsvar og angreb. Ved stillingen 16-13 til Stoholm får Stoholms Frederik Pilborg direkte rødt, efter at ramme Michael »Gåsen« i hovedet på straffekast. Det betyder, at Nibe-keeperen må en tur på bænken til behandling, og dermed fik Søren Agerboe Mortensen debut på et meget presset tidspunkt. Det klarede Søren meget flot og med fire sikre redninger var han med til, at Nibe HK kommer tilbage fra at være bagud med 4 mål til kun at være bagud med 1 enkelt mål, forklarer Morten Dahl Johansen.

– Vi valgte de sidste 10 minutter at skifte Michael ind igen, for at få gavn af hans rutine i slutfasen. Derfor er det også på sin plads at rose Søren for en flot indsat i en presset situation udtaler træner Jan Frank.

Det viste sig også at være en klog beslutning da Michael kom ind og havde fire gode redninger i slutfasen; redninger, som er med til, at Nibe HK med stillingen 21-21 fik muligheden for at sætte et sidste angreb ind.

Anders Møller Droob tager ansvaret og sender via en parade bolden afsted. Paraden snyder Stoholms målmand, men desværre for Nibe rammer bolden stolpen og hopper ud i feltet og ikke i mål. Så kampen slutter 21-21 og Nibe HK fik et supervigtigt point på udebane mod førerholdet og 1.divisions reserverne fra Stoholm IF.

Næste kamp spilles på lørdag. d 13 januar i Nibe Idræts og Kultur Center, hvor Skives 1. divisions reserver kommer på besøg.