HÅNDBOLD: Herrer, 3. division

Oddense Otting - Nibe HK: 25-24 (14-14)

Målscorere for Nibe: Frederik Skak: 5 mål, Anders Møller Droob og Mads Krogh hver 4 mål, Mads Espensen og Mikkel Pedersen hver 3 mål, Andreas Bruunsgaard , Frederik Dahl og Magnus Veggerby hver 2 mål.

– Vi vidste på forhånd at det ville blive en vanskelig opgave, når vi fredag aften skulle møde Oddense Otting på udebane. Her nogle af de mulige faldgruber: Oddense Otting er rækkens bundhold, vi vandt med 8 mål sidst vi mødte dem, kampens spilles fredag aften kl. 20.15 efter 1½ times kørsel fra Nibe og spilletidspunktet falder samtidig med Danmarks semifinale ved EM. Så derfor krævede det en del mental forberedelse inden vi løb på banen, udtaler holdleder Morten Dahl Johansen.

Nibe HK satte sig på kampen fra første fløjt og spillede supergodt de første 5 minutter og er på hurtigt angrebsspil og kontant forsvarsspil foran med 5-1. Nibe har fuldstændigt styr på kampen indtil der er spillet 20 minutter, hvor stillingen er 12-8 til Nibe. Så skifter Oddense målmand og Nibe valgte  at spille ham på landsholdet med alt for hurtige og sløsede afslutninger. Det udnytter hjemmeholdet godt og pludselig stod der 14 -13 til Oddense inden Nibe scorede det sidste mål til 14-14 ved halvleg.

– Vi var bestemt ikke tilfredse med de sidste 10 minutters angrebsspil, der viste, at tænker vi os ikke om i angrebet, så straffer modstanderen os promte i den anden ende udtaler Jan Frank i pausen.

Anden halvleg  former sig på næsten samme måde. Nibe kom hurtigt foran med 3 mål, og havde fint styr på begivenhederne, så slappede Nibe lidt for meget af og Oddense kom op, kun bagud med 1 mål. Nibe trak fra igen og holdt føringen på 3 mål indtil der er 30 sekunder igen. Så scorede Oddense til 25-23 og i det efterfølgende opgiver kast, kludrede Nibe i det. Oddense kan stjæle bolden og scorer så til 25-24 med under 10 sekunder igen.

Det gav en helt unødig spænding i slutfasen på en anden halvleg, som vi havde fuldstændig styr på. Men så længe vi trækker os sejrrigt ud af kampen, kommer pulsen hurtigt ned igen, og så glemmer vi hurtigt de sidste 30 sekunders panik, udtaler Jan Frank.

Næste kamp for Nibe HK er lokal opgør mod Aalborg HK i Nibe Idræts & KulturCenter lørdag d. 3 februar.

Nibe Håndboldklubs bedste herrehold i 3. division – her med hele truppen. Bagest fra venstre: Rasmus Skoda, Andreas Bang, Christian Hedegaard, Mads Krogh, Frederik Skak, Anders Droob, Andreas Brunsgaard og Michael Pedersen. Forrest fra venstre: Holdleder Morten Dahl Johansen, Mikkel Brøndbjerg Pedersen, Frederik Dahl, Mads Espensen, Andreas Sondrup og træner Jan Frank.